
Det er Gud, det kommer an på!
Jonatan havde tillid til Gud: “der er intet, der hindrer Herren i at give sejr, uanset om vi er mange eller få” (1 Sam 14,6).
Det kan vi godt oversætte ind i vores liv.
Gud hindres ikke i at hjælpe mig, uanset om:
- Jeg kan meget eller lidt
- Jeg har mange eller få ressourcer
- Jeg er tryg eller bange
- Jeg har lille eller stor tro
- Jeg er alene eller er sammen med nogen
- Jeg har kendt ham i kort eller lang tid
- Jeg er træt eller frisk
- Jeg har kort eller lang tid til at bede
- Jeg har eller ikke har en forestilling om, hvad Gud kan gøre
- Det ser muligt eller umuligt ud
Uanset.
Når du og jeg går til Gud og kobler os med ham – overgiver os til ham – så kan han hjælpe os – uanset alt det andet!
Og: “Således gav Herren Israel sejr den dag” (vers 23).
Gud gav. Det var en gave. Ufortjent. Og han møder os på samme måde.

