At have tillid

Grænser for grænseløs ondskab

Pyha, ligner det ikke nærmest grænseløs ondskab?

Job. Først kommer en mand og fortæller, at hans okser og æsler lige var blevet stjålet, og hans folk slået ned. Han er endnu ikke blevet færdig med at fortælle, da den næste kommer og fortæller, at ild kom ned fra himlen og fortærede Jobs får og karlene, som passede dem. Og endnu mens han fortæller, kommer en tredje og fortæller, at hans kameler og karlene, der passede dem, er blevet henholdsvis stjålet og slået ned. Og så kommer den fjerde og fortæller, at en storm har ført til, at Jobs ældste søns hus er faldet sammen – og alle Jobs børn er døde.

Satan. Grænseløs ondskab. Ja, og så ønsker Satan også at ramme Job på hans krop. Sygdom. Ondartede bylder over hele kroppen.

Men Gud har sat en grænse. “Da sagde Herren til Satan: ‘Nu får du magten over ham; men skån hans liv!’ ” (Job 2,10). En grænse, der synes os al for ‘spinkel’… Alt for meget råderum til Satan.

Jobs eksempel er guddommeligt – ingen tvivl om, at han kender Gud rigtig godt; Job har en ubøjelig tillid til Gud.

“Nøgen kom jeg ud af moders liv,
nøgen vender jeg tilbage!
Herren gav, Herren tog,
Herrens navn være lovet.”

“Tager vi imod det gode fra Gud,
må vi også tage imod det onde.”

(Job 1,21; 2,10).

Og så følger en ulidelig lang historie… Mange kapitler om Jobs smerte og venners spidsfindige anklager. Råb fra Job – og mig – til Gud. Gud, hvad har du at sige til alt dette?

Og Gud åbenbarer sig selv.

“Hvor var du, da jeg grundlagde jorden?
Hvem spærrede havet inde bag porte?
da det brød ud af moderlivet,
dengang jeg gav det skylaget til klædning
og de mørke skyer til svøb,
da jeg afstak en grænse for det
og indsatte port og slå
og sagde: ‘Hertil må du komme, ikke længere,
her standser dine stolte bølger.’ “

(Job 38,4.8-11)

Og gennem ordene lyder Guds stemme også til dig i dag: I alt hvad du kæmper med, så er jeg der og sætter grænser. Du forstår det måske ikke, når hele din verden vælter sammen over dig. Men jeg er der. Uden du ser det, sætter jeg grænser for tid og omfang, for hvad og hvor meget. I dit liv opleves enhver smerte som meget. Ja, enhver krise er som for meget. Men se op. Se efter mine åbenbaringer af mig selv lige der. Se, at du er en del af noget, som er så meget større. Og her er jeg. Jeg slipper dig aldrig. Også dit mindste betyder noget for mig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *