• At være sammen med ham

    Vi gør det sammen med Jesus!

    Langsomt læste jeg verset: “De gerninger, som han, der har sendt mig, vil have gjort, må vi gøre, så længe det er dag” (Joh 9,4), og så rørte Helligånden mig med dette: Der er gerninger, som Gud har sendt Jesus for at gøre. Og dernæst står der, at vi må gøre det, han vil have gjort. ‘Vi’ må gøre det. Jeg tjener aldrig Gud alene, det er altid sammen med Jesus. Og når jeg bliver udsendt, så er det på det grundlag, at Gud har sendt Jesus; hvilket vidunderligt stærkt grundlag – og nu sender han os sammen. Sammen! Så tæt sammen med Jesus. Altid sammen med Jesus. Aldrig en…

  • At modtage

    Guds gerninger i dit liv

    Det er derfor, jeg lever! For at Guds gerninger kan folde sig ud i mit liv. Jeg beder tit bønnen: “ske din vilje som i himlen således også på jorden” (Matt 6,10) – Gud, må din vilje ske i mit liv i dag! Her til morgen læste jeg fra beretningen om den blindfødte, som Jesus helbredte. Disciplene havde stillet spørgsmål til, hvis synd der var skyld i, at han var født blind. Og Jesus afviste, at det handlede om, at nogen havde syndet, “men det er, for at Guds gerninger skal åbenbares på ham” (Joh 9,3). Helligånden rørte mit hjerte med de ord – hele mit liv handler om, at…

  • At være elsket

    Wau – Jesus kan røre hvem-som-helst

    Og hvem-som-helst har valget, om de vil sige ‘ja’ eller ‘nej’ til Jesus. Jeg var altså i forbøn for en, som ikke tror på Gud og også er i modstand mod Gud. Jeg bad Gud om noget fra Bibelen, som jeg kunne bede ind i for vedkommende. Og jeg fik dette fra Romerne 5,5-10 som er vildt stærk – og som hjalp mig til at bede med langt større overbevisning om, hvad Gud faktisk gør – ja, for hver eneste af os. Tak, min kære Gud! Tak at du satte fjendskab til synden i mit hjerte, så jeg vil dig! Jeg beder dig, kom til hende/ham der ligger på mit…

  • At blive brugt af ham

    Sig det højt – til velsignelse for en anden

    Disciplene var ærlig talt modløse. De havde ikke ‘styr på’ deres liv og retning. Jesus var død og opstået, men det var ikke helt det samme som før, så – hvad nu? Simon Peter havde sagt: “Jeg tager ud at fiske” (Joh 21,3) – og de andre tog med. Men det havde været en elendig nat: De fangede ingenting! Men selv efter elendige nætter bliver det morgen, og “tidligt om morgenen stod Jesus på strandbredden; disciplene vidste dog ikke, at det var Jesus” (vers 4). Men Jesus sendte dem ud igen, og så fangede de masser af fisk! Miraklet! Ja, det samme mirakel, som Jesus gjorde i begyndelsen, da han…

  • At modtage

    Hvor kommer det, du siger, fra?

    Et mærkeligt spørgsmål, måske? Men her i Johannesevangeliet så jeg, at det er totalt grundlæggende. Jesus siger om sig selv: “De ord, jeg siger til jer, taler jeg ikke af mig selv; men Faderen, som bliver i mig, gør sine gerninger” (Joh 14,10). Og om djævelen siger han: “Når han farer med løgn, taler han ud fra sig selv; for løgner er han og fader til løgnen” (Joh 8,44). To muligheder: Vi søger Guds forståelse af tingene, og taler med afsæt i ham. Eller vi søger selv at være dem, der vurderer og bedømmer, vi tager afsæt i vores egne logikker. At tale med afsæt i Gud, eller at tale…

  • At blive brugt af ham

    Når mennesker ikke siger dig tak

    Det kan være smertefuldt at række noget frem – der ikke bliver modtaget. Det kan gøre ondt at give – uden at få et tak. Det kan være svært at give – hvis vi bare fornemmer, at det bliver modtaget negativt. Ja, og nogle gange kan det være svært at give, når man ikke får noget igen. Som fx – hvad med at give noget til én, som er fjendtligt indstillet til dig? Lad os læse et ordsprog: “Hvis din fjende er sulten,så giv ham noget at spise,hvis han er tørstig,så giv ham noget at drikke;for da samler du glødende kul på hans hoved,og Herren vil gengælde dig.”(Ord 25,21-22) Jeg…

  • At være elsket

    Gud ser og anerkender din smerte

    Jeg lagde mærke til dette ordsprog: “At lægge tøjet en kold dag,eddike på et sår:at synge festsange med trist hjerte.”(Ord 25,20) Og så går mine tanker tilbage til julen. Sådanne højtider indeholder så meget – af både glæden og smerten. Familieglæde, juleglæde, fred, hygge – og når man møder det så stærkt, eller det der skulle have været så stærkt – så mærker man så stærkt savnet over det, der ikke er. Nøgenheden råber pludselig så højt, fordi ens sårbarhed kommer frem, når festen ikke er helt fest. Kulden bider, når man ikke har tøj på. Ens eget sår rives måske endda lidt op, eller nu mærker man bare, at…

  • At blive brugt af ham

    Vi skal være Guds forlængede arme

    Det må have været en fantastisk oplevelse for Peter, Jakob og Johannes at være med på bjerget og se Jesus blive forvandlet til guddommelig herlighed. Ja, det var så fantastisk, at Peter ikke ønskede, at det nogensinde skulle stoppe igen. Han sagde til Jesus: “Herre, det er godt, at vi er her. Hvis du vil, bygger jeg tre hytter her, én til dig og én til Moses og én til Elias” (Matt 17,4). Men nej, det var ikke meningen. Det var ikke meningen, at de skulle blive på den skønne høj med Gud og fryde sig i hans herlighed. De skulle ned og tjene folket dernede. Ja, da de kom…

  • At være elsket

    Jesus rækker hånden ned til dig

    Det var faren, der kom med sin søn til Jesus. Han kunne ikke selv. Og Jesus sendte den urene ånd ud af drengen: “Da skreg den og rev og sled i ham og fór ud; og han blev som død” (Mark 9,26). Det er omsorgsfuldt af faren, faren, som selv kæmpede med sin tro – eller vantro: “Jeg tror, hjælp min vantro!” (vers 24), havde han råbt. Og det er er stort, at Jesus havde magten til at sende den urene ånd ud. Men hvad med drengen? Han lå der, som død. På jorden. “Men Jesus tog hans hånd og fik ham til at rejse sig op” (vers 27). Denne…

  • At være elsket

    Et trygt sted at være ked af det

    Sådan landede min sidste juleferie: Vi kom ikke til Finland til familie, som planlagt – vi var begge sløje, så det gik ikke. Aftenen var kommet, hvor beslutningen måtte træffes. Åh, hvor var jeg ked af det – samtidig med en vis lettelse, da jeg tydeligt mærkede, at jeg ikke magtede (dagen efter viste det sig, at det var kold lungebetændelse), og også i tillid til at så havde Gud en anden gave til mig. Den efterfølgende nat vågnede jeg. Ked af det. Havde svært ved at sove. Og som jeg lå der i sengen, begyndte jeg på Fadervor. Jeg nåede ikke længere end til: “Vor Fader” (Matt 6,9). Min…