Befriet for byrden

Gud… en virkelig rigtig Gud, som kommer lige ind i vores virkelige verden.

Bibelens historier omhandler rigtige menneskeliv – ligesom mit eget. Når jeg stopper op og minder mig selv om det – bliver beretningerne pludselig meget mere fyldige – deres følelser og oplevelser træder frem mellem linjerne… og taler endnu stærkere ind i mit eget liv.

Jeg kan mærke – hvordan disse ord rammer lige ind i min længsel: “Jeg befriede hans skulder for byrden” (Sl 81,7). Jeg har gået længe med rygsæk… i starten føltes den måske let… men med tiden mærker jeg tydeligt de ellers gode stropper på rygsækken tungt på mine skuldre… ryggen bliver træt… Jeg længes efter at tage den byrde af.

Israelitterne bar tunge byrder i Egypten som slaver. De var virkelig lost. Deres herrer var stærke og sunde, mange, de havde totalt magten. Der var ingen omsorg for slaverne. De knoklede, sved og sled… lige til det smertede i hele kroppen, sortnede for øjnene… De blev som små maskiner, der hele tiden leverede på kanten af sammenbrud…

Hvordan kunne de nogensinde slippe fri?

Hvordan kan vi nogensinde komme på den anden side af livets mange byrder? Hvordan kan vi finde det mentale overskud?

Måske kan vi ikke… De kunne slet ikke. Men Gud kan! Gud kan sætte fri af byrder!

“I din nød råbte du, og jeg reddede dig, skjult i tordenen svarede jeg dig” (vers 8).

Gud førte dem ud!

Tænk på hvor vidunderligt det er, når man tager rygsækken af. Tænk hvor vidunderligt det er, når livets rygsæk lettes. Tænk at blive ført ud fra et liv i slaveri – som du aldrig, aldrig selv kunne være kommet ud af… til et liv!

“Bryd ud i jubel for Gud, vor styrke!” (Vers 1).

Det er virkelig værd at juble over! Gud – din styrke! Ingen byrder skal du klare selv… han vil bære dem med dig! Løfte dem! Tage dem af! Sætte dig fri! Give dig et liv…