Er du ven med Gud?

Jeg synes, at det er rørende at læse, at kong Joshafat beder for Israel – som er presset lige nu på grund af krig, og så beder han: “Du, vor Gud, har drevet dette lands indbyggere bort foran dit folk Israel, og du har givet det til din ven Abrahams efterkommere til evig tid” (2 Krøn 20,7).

Husk det nu, Gud! Du har givet det til din ven! Og han betyder selvfølgelig så meget for dig – for han er jo din ven – så det har du aldrig tænkt dig at ændre på. Så – når din vens efterkommere nu er i nød – så vil du da hjælpe dem – for din vens, Abrahams skyld i det mindste…

En ven er en, man står op for!

Ja, selv Gud siger: “min ven Abrahams efterkommere” (Es 41,8). Abraham, han er min ven!

Måske fortæller det næste vers her fra Jakob 2,23, hvordan venskabet mellem Gud og Abraham begyndte: ” ‘Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til retfærdighed,’ og han blev kaldt Guds ven.”

Abraham troede Gud – og han blev kaldt Guds ven. Ja, for venner tror man på! En del af et ægte venskab er tillid. Og den vokser, når man bruger tid sammen.

Sådan også med Gud. Begynd bare med at tro på Gud – og brug tid med ham – så viser du, at du er hans ven! Og i øvrigt – han vil altid stå op for dig!