At modtage
Vi får af Gud. Gaver og talenter. Tilgivelse. Retfærdighed. Tro. Muligheder.
-
Når Gud kalder – så åbenbarer han sig
Der var vist ikke mange, der lyttede til Gud… Så efterhånden sagde han også mindre… “På den tid lød Herrens ord sjældent, og syner var ikke almindelige” (1 Sam 3,1). På det tidspunkt kaldte man en profet en seer (1 Sam 9,9), men lige nu så ingen ret meget. Og det understreges i beretningen: “Eli lå og sov, hvor han plejede; hans øjne var begyndt at blive svage, så han ikke kunne se. Guds lampe var endnu ikke slukket, og Samuel sov i Herrens tempel, hvor Guds ark stod” (1 Sam 3,2-3). Den gamle præst sov… Den unge Samuel sov også – men uden at vide det, var han tæt…
-
Gud tager sig af dig
Som en hyrde: “Du, der fører Josef som en hjord” (Sl 80,2). Som en gartner: “Tag dig af denne vinstok, det skud, din hånd har plantet” (vers 15-16). Som Gud og Skaber: “Hold din hånd over manden ved din højre hånd, over det menneske, du gav styrke” (vers 18). Kære Gud, min hyrde, før mig i dag. Før mig til steder med mad og drikke, så jeg mættes fra dig. Før mig til mennesker og opgaver, tjenester og kærlighedens fylde. Tak at din hånd er om alle de små. Om mig. Et lille skud, som du passer på. Som du giver næring. Som du giver betingelser for vækst. Som du…
-
Vores venskab er ikke tilfældigt
Det skrev en ven til mig. “Af alle de milliarder af muligheder valgte Herren dig, og der ville ikke have været store chancer for, at vi nogensinde mødtes. Men for kristne eksisterer den slags tilfældigheder ikke.” Smukt. Stort. Til velsignelse for hinanden, ja. Jeg har oplevet mange gange i mit liv, at Gud kobler mig med andre mennesker. På den ‘store scene’ – at vi overhovedet lærer hinanden at kende. Og på den ‘lille scene’ – mødet på denne dag til glæde og velsignelse. Hver gang fryder jeg mig og takker Gud! For hans omsorg. Fordi han har skabt os til at have brug for hinanden, til at glæde os…
-
Du får det hundreddobbelt igen!
Interessant samtale: “Da tog Peter ordet og sagde til ham: ‘Se, vi har forladt alt og fulgt dig. Hvad får så vi?’ Jesus sagde til dem: ‘Sandelig siger jeg jer: Ved verdens genfødelse, når Menneskesønnen tager sæde på sin herligheds trone, skal også I, som har fulgt mig, sidde på tolv troner og dømme Israels tolv stammer. Enhver, som har forladt hjem eller brødre eller søstre eller far eller mor eller børn eller marker for mit navns skyld, får det hundreddobbelt igen og arver evigt liv” (Matt 19,27-29). Ok, vi ved, at der kommer noget i evigheden – og at der får vi alt. Men – læg mærke til: Her…
-
Jeg søger dit rige – og forventer af dig
“Søg derimod hans rige, så skal det andet gives jer i tilgift” (Luk 12,31). Ja, skønne Gud, og jeg er vild med, at du siger det. Jeg søger dig – og du viser dig igen og igen i mit liv. Så jeg ved, at du er her. Jeg ved, at jeg betyder meget for dig. Jeg ved, at intet i mit liv er ligegyldigt for dig. Så – helt ærlig – hvad behøver jeg egentlig at sige mere? Jeg ved, at du elsker mig. Jeg ved, at du er mere vis end mig – og derfor også leder mig på en bedre måde, end jeg kunne have opfundet. Du vil…
-
Jesus svarede på hans bøn
Officeren havde i sit hjertet mærket, at Jesus kunne gøre forskel for hans syge tjener. Derfor kom han. Han troede på det, han havde set og hørt om Jesus. Ja, han vidste, at bare Jesus sagde et ord, så ville hans tjener blive rask. Med enkel tillid. Tro. Så vidste han det. Bare et ord. Og Jesus sagde til officeren: “Gå, det skal ske dig, som du troede!” Ja, selvfølgelig. Det var jo derfor, han var kommet! “Og hans tjener blev helbredt i i samme time” (Matt 8,13). Ja, selvfølgelig: Det skete, da Jesus sagde det. Wau – hvad siger Jesus til dig – lige nu? Jesus, Jesus, Jesus, jeg…
-
Lad mig overraske af troen
Ja… Jesus undrede sig! Selvom han vel egentlig kendte officerens hjerte… Officeren – som lige havde sagt, at Jesus ikke behøvede, at gå med ham hjem og helbrede hans syge tjener – det var nok, hvis Jesus bare sagde et ord! Det var forståelse af guddommelig magt og formåen. Det var enkel tro. Og Jesus anerkendte officerens tro! Måske med en snært af smerte over nogle andre… “Da Jesus hørte det, undrede han sig og sagde til dem, der fulgte ham: ‘Sandelig siger jeg jer: Så stor en tro har jeg ikke fundet hos nogen i Israel” (Matt 8,10). Ikke hos nogen… Ikke hos nogen i Guds eget folk… men…
-
Godt at vi har hinanden!
Når vi slås med noget… Det er bare så godt at have Gud… … men det er altså også så godt, at have et menneske! Nogle gange spørger vi måske: Kan Gud ikke bare hjælpe mig? Men nogle gange sender han måske et menneske… Én dag havde jeg brug for en… Jeg knælede ned: GUD?! Han gav mig dette vers: “En ven viser kærlighed til hver en tid,en broder er født til hjælp i nøden.”(Ord 17,17) Og hvor var det godt med et menneske! Tak, Gud! Tak, for mennesker!
-
Svaret på alt: Lad dig fylde af Ånden
“Drik jer ikke berusede i vin, det fører til udskejelser, men lad jer fylde af Ånden” (Ef 5,18). Ja, giv Gud plads. Tag imod. Lad ham fylde dig med sin Ånd. Kontrasten tegnes mellem det menneskelige og det guddommelige. Det, der fører ned, og det, der fører op. I verset før står der: “Vær derfor ikke tåbelige, men forstå, hvad der er Herrens vilje” (vers 17), og det kræver både et klart sind, plus at Helligånden får plads i vores liv. Lad Gud fylde dig – og stop med at fylde dig med det, der ikke er noget alligevel… som bare er tomhed… som bare fører nedad… Rækkefølgen er vigtig…
-
Fri for alkohols forbandelse
Jeg har set dem. Det havde hun også. Kvinderne, de medfølgende hustruer til udstationerede mænd. Veltrimmede og privilegerede. Hjælp til madlavning og rengøring og – hvad som helst. Tid på beauty saloner og i træningscentre. Overklasse. De kom sammen med andre kvinder i samme situation. Over et lille glas. Mange glas. Alkoholikere. Vi har set familierne. Hvor både mand og hustru nød luksusdråberne ad libitum. Alkoholikere. Lykken var ikke lykken længere. Ligesom kong Salomo. Salomo som havde alt. Men han oplevede tomheden. Om vinen har han skrevet disse ord: “Hvem råber ak, hvem råber ve,hvem har stridigheder, hvem har klageråb,hvem har flænger uden at vide hvorfor,hvem har triste øjne?Det har…