Fri for alkohols forbandelse

Jeg har set dem. Det havde hun også. Kvinderne, de medfølgende hustruer til udstationerede mænd. Veltrimmede og privilegerede. Hjælp til madlavning og rengøring og – hvad som helst. Tid på beauty saloner og i træningscentre. Overklasse.

De kom sammen med andre kvinder i samme situation. Over et lille glas. Mange glas.

Alkoholikere.

Vi har set familierne. Hvor både mand og hustru nød luksusdråberne ad libitum.

Alkoholikere.

Lykken var ikke lykken længere.

Ligesom kong Salomo. Salomo som havde alt. Men han oplevede tomheden. Om vinen har han skrevet disse ord:

“Hvem råber ak, hvem råber ve,
hvem har stridigheder, hvem har klageråb,
hvem har flænger uden at vide hvorfor,
hvem har triste øjne?
Det har de, der sidder sent oppe over vinen,
de, som kommer for at smage den krydrede vin.
Se ikke på vinen, når den skinner rødt,
når den glimter i bægeret,
rigeligt flyder den!
Den ender med at bide som en slange,
spy gift som en hugorm.
Dine øjne ser sære ting,
og du taler forstyrret,
du bliver som en, der ligger ude på havet,
som en, der ligger på en mastetop.
‘Jeg er blevet slået, uden at jeg følte smerte,
jeg er slået ud, uden at jeg mærkede det.
Hvornår vågner jeg? Jeg vil opsøge vinen igen!’ “
(Ord 23,29-35)

Tak Gud, at du er en Gud, som sætter fri!