Gud ved, hvad jeg trænger

Jeg har lyst til at sige: Dilemmaet er løst…

For… jeg kan ryge ind i dilemmaet: Når nu Gud fortæller mig, at det gør en forskel, når jeg beder – skal jeg så på en eller anden måde bede “rigtigt” eller “nok”… Sådan – “fortjene” det lidt.

Og nej – det er slet ikke det, som det handler om. Jeg skal aldrig fortjene noget – alt er en gave fra Gud – og selve bønnen er en gave fra ham.

Helt grundlæggende, så siger Jesus til os:

“Når I beder, så lad ikke munden løbe, som hedningerne gør, fordi de tror, at de bønhøres for deres mange ord. Dem må I ikke ligne. Jeres fader ved, hvad I trænger til, endnu før I beder ham om det” (Matt 6,7-8).

Vi bliver ikke hørt, fordi vi beder lange bønner. Eller fordi vi får sagt de “rigtige” ord. Gud ved allerede, hvad vi har brug for – og han elsker os uendelig højt – og vil gerne give os det, vi trænger til.

Åh, Gud – tak for det! Giv mig det, jeg trænger…

Og når jeg beder ham om det – så åbner jeg mit hjerte for at modtage det, som han så gerne vil give mig!

Tak far, her er jeg med åbent hjerte. Fyld mig! Helt!

Tak!