Når håb fylder et menneske, så får det udholdenhed til at stå igennem. Blikket løftes for noget, der kommer. Det, man står i, mister noget af sin magt – for håbet fortæller en, at det ikke bliver ved. Jesus har givet os løfter, som fylder os med håb. Og når vi modtager løfterne, så sker der noget med vores tro. Den vokser. Der kommer et samspil med Jesus, hvor vores tillid til ham bliver større. “Tro er fast tillid til det, der håbes på, overbevisning om det, der ikke ses” (Hebr 11,1). En fast tillid – den rokkes ikke… Heller ikke selvom det er et håb om noget, som slet…

Næh, det er bestemt ikke særlig let at vente på noget. Nåh, jo… nogle ting, måske… men så er det måske mest fordi, man er optaget af noget andet i mellemtiden. Men mange ting er det utrolig svært at vente på… Også at Gud griber ind. Mine øjne faldt på denne sætning: “Lykkelig hver den, der venter på ham!” (Es 30,18). Og det fylder mig med forsikring om, at han er her, jeg er ikke glemt, min sag er i hans hænder, han tager sig af al ting, når tiden er inde giver han mig det, som jeg har brug for… og så er tiden klar… Jeg så, at jeg…

Jeg kan godt lide Guds udtryk for, at han genopretter og skaber muligheder for os, som vi ikke havde: “Gør mere plads i dit telt,spænd teltdugen ud,spar ikke på den!Gør bardunerne lange,og slå pløkkerne fast.For du skal brede dig mod syd og nord.”(Es 54,2-3) Tænk på det… hvor du ser begrænsninger – ser Gud muligheder.Føler du dig indespærret – Gud finder plads for dig. Gud vil, at du skal leve, blomstre, fylde i livet, være til velsignelse. Tak, Gud, jeg tager dit løfte med mig ind i denne dag… gør mit liv større… gør min flade for at række ud til andre større… lad velsignelserne, du giver mig brede sig…

Helt ærlig, Gud, det her kan jeg bare ikke overskue… Hvad er op eller ned, ud eller ind? Hvordan håndterer jeg det? Mit hoved kører på højtryk… og mine følelser ruller i stærke bølger… Tankerne kører i ring… Bølgerne er fulde af skræmthed… Dit ord, Gud… jeg ser på løftet i dit ord: “Men hvis nogen af jer står tilbage i visdom,skal han bede om at få den af Gud,som giver alle rundhåndet og uden bebrejdelser,og så vil han få den.”(Jak 1,5) Her vil jeg stå, lige præcis her: I den bøn og på det løfte, Gud! Du, Gud, er min visdom… du ved en vej frem… Jesus, jeg stoler…

Ja… Min hjerne behøver ikke at forstå det, som min tro ved… sagde Preben Kok. Og det er netop sådan en Gud, jeg har brug for. En, der er mere. Ja, for hvis Gud bare var som et menneske… hvorfor skulle han så være min Gud? Hvis Gud bare var som mig, hvorfor skulle jeg så bøje mig for ham i pris og tilbedelse? Paulus blev sendt af Gud, “for at forkynde evangeliet, dog ikke med talekunstens visdom, for Kristi kors ikke skal blive til tom tale” (1 Kor 1,17). Og videre: “For vel er ordet om korset en dårskab for dem, der fortabes, men for os, der frelses, er…

Det var en tid med vækkelse. Israelitterne var ved at genopbygge landet. Og de blev også selv genopbygget sammen med Herren. Guds lov blev oplæst af kyndige levitter: “De læste tydeligt op af bogen med Guds lov og forklarede meningen, så man kunne forstå det, der blev læst” (Neh 8,8). Mange år senere var Jesu efterfølgere dybt fortvivlede. Jesus var død – og de forstod ingenting af alt det, der var sket. Uden at de vidste det, var Jesus pludselig sammen med dem… “Og han begyndte med Moses og alle profeterne og udlagde for dem, hvad der stod om ham i alle Skrifterne” (Luk 24,27). Gud har åbenbaret sig selv…

Han kom med sit stille stærke vidnesbyrd: Jeg har egentlig haft den noget kritiske tilgang, men så har jeg det sidste 1½ år bedt hver dag om, at Helligånden skulle fylde mig… og Han har vist mig, at sådan skal jeg ikke være… Det gjorde indtryk på mig! Ja, hans historie er stærk. Hans tankegang er blevet forandret på grund af samfund med Herren! “Vore kampvåben er ikke verdslige, men mægtige for Gud til at bryde fæstningsværker ned. Vi nedbryder tankebygninger og alt, som trodsigt rejser sig mod kundskaben om Gud, vi gør enhver tanke til lydig fange hos Kristus” (2 Kor 10,4-5). Jeg gribes, når et menneske fortæller, hvordan…

Kan jeg virkelig bede om alt? spurgte hun. Følelsen af, at jeg bare kommer med alle mine behov… det ene efter det andet… en lang liste… den ene dag afløses af den næste – med endnu flere behov… Åh, ja. Du må bare sige til Gud, at det er der, du er lige nu… Åh, Jesus, mine behov fylder bare så meget lige nu… Jeg vil gerne mere med dig, end bare mine behov. Men mine behov står ligesom i kø. De fylder alt. Vælter ud af mig. Er i vejen for alt andet. Kan vi begynde med dem? Og vil du så ikke lede mig videre til noget mere……