At modtage

Bliv så længe, at du fyldes med glæde

“Sådan har jeg talt til jer, for at min glæde kan være i jer og jeres glæde blive fuldkommen” (Joh 15,11).

Jeg har så tit stoppet op ved, at min glæde skal blive fuldkommen! Det er fantastisk, Jesus. Det er din glæde i mig. Og den er ikke afhængig af mine omstændigheder, men af dig. Tak!

Og jeg ved, at jeg har skrevet om det før… så lige før sagde jeg til dig, at hvis jeg skulle skrive om det igen – så måtte du give mig en anden vinkel…

Du mindede mig med det samme om en prædiken, jeg hørte forleden. Han fortalte om samtale med en dame. Hun havde spurgt: Men hvor længe skal jeg bede? Han svarede: Indtil du er fyldt af hans glæde.

Det er totalt fjollet at komme til dig – og ikke blive ‘længe nok’ til at modtage, hvad du faktisk vil give…

Sådan har jeg talt til jersagde du. Jeg lytter.

Jeg løber ingen steder, min kære Jesus. Jeg vil rigtig gerne høre, hvad du vil sige – til min glæde!

Tak, du er skøn, Jesus!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *