At modtage

Fra underskud til overskud

Helt ærlig, Gud, det her kan jeg bare ikke overskue… Hvad er op eller ned, ud eller ind? Hvordan håndterer jeg det?

Mit hoved kører på højtryk… og mine følelser ruller i stærke bølger… Tankerne kører i ring… Bølgerne er fulde af skræmthed…

Dit ord, Gud… jeg ser på løftet i dit ord:

“Men hvis nogen af jer står tilbage i visdom,
skal han bede om at få den af Gud,
som giver alle rundhåndet og uden bebrejdelser,
og så vil han få den.”

(Jak 1,5)

Her vil jeg stå, lige præcis her: I den bøn og på det løfte, Gud!

Du, Gud, er min visdom… du ved en vej frem… Jesus, jeg stoler på, at du vil lede mig – også når jeg er blind og ikke forstår – du vil føre mig igennem… Du vil hjælpe mig til at tage de rette beslutninger på det rette tidspunkt… Jesus, jeg takker dig!

Også selvom jeg ikke ser svaret lige nu… Så tag blot mit hjerte tæt ind til dit… så jeg må finde min ro i din ro… Min fred i din styrke…

Tak… mit underskud forsvinder helt i dit overskud…!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *