At have tillid

Var Gud ond, når han ikke lod det regne?

Et lidt krads spørgsmål når jeg nu i udgangspunktet tænker, at Gud er god! Men sagen er, at djævelen hele tiden forsøger at få os til at tænke, at Gud er ond…

Og nu er der så en situation, hvor Gud har fortalt Elias, at det ikke vil regne, før Gud igen vil befale det at regne. Det gør han – “lang tid efter, i det tredje år, kom Herrens ord til Elias: ‘Gå hen og træd frem for Akab, for nu vil jeg lade det regne på jorden’ “ (1 Kong 18,1).

Tørke i flere år! Det kunne mærkes. Det havde konsekvenser. Ja, det var ubehageligt, nogle døde formodentlig… Og – den onde kong Akab var vel så meget på livets solside, at han ikke selv måtte bøde for det…

Gud havde prøvet at nå Israel på anden vis: Med sine velsignelser. Han ville gerne nå dem med sine velsignelser. Men – mange gik væk… tog det som en selvfølge… “Når du har spist dig mæt, skal du tage dig i agt, at du ikke glemmer Herren” (5 Mos 6,12). Og så forsøgte Gud at fjerne nogle af sine velsignelser – om de da så ville vende tilbage til ham!

Ja, Gud ville åbenbare sig for dem igen, så de ikke ville være i tvivl om, at han var der.

Og det lykkedes i denne situation.

For efter at det ikke havde regnet i flere år, så lod Gud det ikke bare regne en nat eller en dag… næh, han lod Elias samle folket på Karmels bjerg, og på Elias’ bøn til Gud – lod Gud det regne. Efter at Ba’al-profeterne havde bedt – uden at Ba’al havde svaret på deres bøn.

Der er nemlig kun én Gud! Og han er god!

Og han elskede dem – han elsker dig! Han ønsker at velsigne dig langt ud over, hvad du kan begribe! Så – derfor forsøger han på flere måder at nå dig – så du opdager, at han er der! Og at han er god.

Og han vil velsigne dig – ikke blot nu – men i evigheden!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *