Hvad er det for en historie?

Så blev Bibelen skrevet. Og hvad er det så for en historie? Er det historien om Gud? Om mennesker? Om frelsen?

Tja, mon vi ikke godt kan sige ja til det hele?

Men der er et helt enormt skift fra bogens første blade og til fortsættelsen. Bogen begynder med historien om Skaberguden, som skabte alting så godt. Alt var virkelig godt! Det er aldrig set siden. Og derfor blev historien en anden.

Som tankeeksperiment kan vi da godt forestille os en historie om Gud, som bare er god. Kapitel efter kapitel. Gud sammen med mennesker i en skøn syndfri verden. Alt er godt. Og ingen ville være i tvivl om, at Skaberguden var en fantastisk og god Gud!

Men den bog blev aldrig skrevet, for det skete ikke. I stedet blev bogen skrevet om det, der skete. Noget af det i al fald. En blanding af alt muligt – kan vi sige: lort? Jeg ved godt, at et ikke lyder pænt – men altså – Gud skulle i al fald begå sig på en scene af noget beskidt og grimt nu: Menneskers synd.

Så – historien om Gud er nu en historie om, hvordan Gud agerer i en syndig verden. Og helt ærlig – det kan give nogle meget brogede historier, hvor vi kan have svært ved at finde op og ned. For det, der sker, er ikke bare det, som Gud ønsker. Og alligevel formår han at kalde mennesker til sig – også med afsæt i gordiske knuder, hvor det ser ud til, at der er knuder, han aldrig løser op…

Og det kan være svært at være i…

Men det er forunderligt at se kærlighedshistorien! At Gud aldrig går væk! Og at uanset hvor svært og uløseligt alt det grimme bliver, så evner Gud at håndtere det…

Sådan læser jeg historien i al fald.