At blive brugt af ham

Kald og modgang

Det er let at brænde for noget, når det går godt. Når vi modtager anerkendelse, døre åbner sig, begejstringen breder sig, når det gør en forskel.

Men når der er modstand og vanskeligheder, så kan overvejelsen om, hvorvidt man nu gør det rigtige godt gribe en…

Paulus sad i fængsel. Og han bad om forbøn for dette: “bed også for os om, at Gud vil åbne os en dør for ordet, så vi kan forkynde Kristus-hemmeligheden, som jeg sidder i fængsel for. Bed om, at jeg må gøre den kendt og tale, som jeg skal” (Kol 4,3).

Paulus var stadig optaget af det kald, som Gud havde givet ham. Paulus bad om hjælp til, at han også i sine nuværende omstændigheder måtte gøre det, som Gud havde kaldet ham til.

Husk det! Gud fortryder ikke sit kald til dig. Om dine omstændigheder er vanskelige – så vil Gud stadig bruge dig og åbne en vej for, at du kan gøre det, som han har kaldet dig til!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *