-
Du kære menneskebarn
1. Du kære menneskebarnBåret under mors fyldte barmFødt som den eneste eneOg dog alligevel så aleneMærker du tomrummet indeni? 2. Mor, elsker du mig?Eller elsker du mest – dig?Jeg er ikke altid sikkerOg det i mit hjerte stikkerMærker du tomrummet indeni? 3. Kærlighed fra alle de andreKan så let forbi mig vandreJeg kæmper for min fortræffelighedMen aldrig jeg mærker hjertefredMærker du tomrummet indeni? 4. I grunden ved jeg ikke hellerOm jeg synes om mig selv – ellerJeg mest ikke er god nokJeg passer ikke ind i nogen flokMærker du tomrummet indeni? 5. Du kære menneskebarnTomrummet i dig er fyldt med larmSkriget efter at blive elsketEller i det mindste bare setMærker…
-
Hvem Gud er – det stopper aldrig!
At få beskrevet Gud – det stopper aldrig! Men – jeg har rigeligt til at spørge dig: Tror du, at han elsker mig? Men hør først, hvad jeg kan fortælle dig. Han fortæller mig, at han har skabt mig. At han er Lammet, som døde for mig. Han er den gode hyrde, som altid passer på mig. Han er den kærligste far, som altid favner mig som sit elskede barn. Han er som en pottemager, der bliver ved med at forme mig, lerklumpen, indtil det bliver så smukt, som kun han kan lave det. Han er lægen, der helbreder mig. Han er kærlighed, og kan ikke andet end at handle…
Du vil muligvis også synes om
Sammen med ham – mere og mere fri!
Sandheden: Du er Guds barn
Gud vil, at du skal se
-
Har Djævelen ret?
Djævelen, der er så fuld af løgn, siger også en masse sandt. Og det gør det hele så indviklet. At det er blandet. Og mindre indviklet bliver det ikke af, at han også siger noget, der er løgn, som jeg har lyst til at tro på, som var det sandt. Fx kan han godt finde på at hviske mig i øret, at jeg er ret god, at jeg er dygtig, at jeg er betydningsfuld, at jeg kan selv, at folk ikke kan undvære mig og mere af den slags. Det kan faktisk godt give mig en ret god følelse. Og jeg tror faktisk, at Djævelen er ret god til det…
-
Kan jeg have tillid til mig?
Nogle gange når jeg har søgt til Romerbrevet det 7. kapitel, har jeg virkelig ønsket næste skridt! Jeg mener: “Det, jeg vil, det gør jeg ikke, og det, jeg hader, det gør jeg” (vers 15). Tag mig ud af dette, videre – for jeg hader det! Og er det nu egentlig sandt? Når jeg gør det, hader jeg det så egentlig? Eller er det løgn, at jeg hader det? Er sandheden i virkeligheden, at jeg forsøger at ville noget, jeg faktisk ikke vil? Mere og mere indviklet bliver det… Men nej, jeg kunne ikke bare springe kapitlet over – heller ikke i mit eget liv – jeg måtte have svar!…
-
Sandheden om Gud og omstændigheder
Jeg husker min følelse, da jeg virkelig så det for første gang, sådan rigtigt. Ord jeg elsker at læse – må strege under – for sådan ønsker jeg Gud i mit liv: “Herren var med Josef, så han havde lykken med sig” (1 Mos 39,2), står der i begyndelsen af kapitlet. Og så står det igen i slutningen af kapitlet: “Herren var med Josef, og det, han gjorde, lod Herren lykkes” (vers 23). Alt ville være skønt, hvis det ikke var fordi, der er en rædselsfuld historie imellem… Jeg mener, hvis man går ind bag overfladen: Hvem ønsker at stå som uretmæssigt anklaget? Miste sit job uretfærdigt? Havne i fængsel?…
Du vil muligvis også synes om
Ud i det åbne
Hvem er Gud i dit liv?
Ingen afstand mellem Gud og menneske
-
Hvem er Gud i dit liv?
Det var et skæbnesvangert øjeblik i Evas liv. “Har Gud virkelig sagt?” spurgte slangen hende. “Vist skal I ikke dø,” fortsatte den og tilføjede: “Men Gud ved, at den dag I spiser af den, bliver jeres øjne åbnet, så I bliver som Gud og kan kende godt og ondt” (1 Mos 3,1.4-5). Slangen udfordrede Guds position i Evas liv. Og Gud blev detroniseret. Nu havde slangen hendes tillid. Hun troede mere på slangen end på Gud. Og hun troede, at hun bare brugte sin forstand til at vurdere, så måske følte hun, at hun selv var lidt gud? Siden har vi mennesker haft svært ved at give Gud vores tillid……
Du vil muligvis også synes om
At læne sig mere og mere ind til ham
Havørnen – en anden historie om Gud
Det var for dig!
-
Løgnen i hendes tanker
Man kan næste sige en – to – tre – vupti – så var løgnen der. Nej, jeg ved ikke, om det gik så hurtigt… Men alligevel beskrives skiftet fra sandhed til løgn som så glidende nemt, uden det mindste oprør fra hendes side… Næh, ordet løgn er slet ikke nævnt. Kvinden troede vel egentlig, at hun fandt en højere, større, bedre sandhed. Hvordan kunne det ske? Enkelt. Slangen sagde: “Har Gud virkelig sagt, at I ikke må spise af træerne i haven?” (1 Mos 3,1), og kvinden hoppede lige på krogen: Hun begyndte at vurdere Gud. Hun begyndte at tænke sine egne tanker i stedet for Guds – og…
-
Næh, jeg vil ikke lyve
Nej, faktisk ønsker jeg ikke at lyve. Jesus sagde om djævelen, at “han står ikke i sandheden, for der er ikke sandhed i ham. Når han farer med løgn, taler han ud fra sig selv; for løgner er han og fader til løgnen” (Joh 8,44-45). Det er da til at forstå. Løgn helt igennem. Og jeg vil ikke lyve. Og det er godt. Sværere er det at acceptere, at jeg er en løgner… Men – er jeg da det? spørger du måske. Ja, mit udgangspunkt er dette: “Hjertet er det mest bedrageriske af alt, det er uhelbredeligt, hvem kan gennemskue det?” (Jer 17,9). Som du kan se, et meget ulykkeligt…
-
Vejen ud af tvivlen
1. Johannes sad i sin celleMåske fik han lidt ondt af sig selvKlamt, mørkt og tristSå – ja – vi forstår det så vel 2. Han havde ellers været foranForkyndt omvendelse og dåbMen nu sad han her med tvivlenOg så slet intet håb 3. Var Jesus mon noget særligt?Var han mon løftets søn?Tja, tvivlen hang i væggeneHan bad måske ikke engang en bøn 4. Sådan kan omstændigheder fyldeVores sind, ja, hele vores livOg troen rækker ligesom ikke udOver det vanskelige perspektiv 5. Men Johannes måtte alligevel spørgeHam, som kunne give et svarOm han kunne give ham tro over tvivlenOm han var den, han havde sagt, han var 6. Jesus svarede…
Du vil muligvis også synes om
Fra voksen til ældre
Gud – hvordan hører jeg dig?
Ja, jeg tør håbe på himlen
-
Jeg forventer noget større, Gud
Måske har du været med her de sidste par dage, hvor jeg har delt tanker om, at Gud gør lidt til meget, og hvordan Gud velsignede vores Bibelstudieaften over Zoom. Jeg oplever, at Gud har banet min vej for, at han tænker stort… Sagen er, at jeg har en aftale om at skulle dele noget i sammenhæng med bogen Sandheden sætter dig fri med en menighed i Norge. Det har været planlagt længe. Ja, faktisk så længe, at det allerede har været flyttet to gange på grund af corona. Så, nu spurgte de mig, om vi i stedet kunne gøre noget over Zoom… Jeg stoppede op ved tanken… måtte føle…
Du vil muligvis også synes om
Jeg mærker ham i min længsel
Sig tak – en døråbner til alle andre gaver
Nåde – svar på magtesløshed
