• At være elsket

    Absurd sabbat?

    Hør det meste absurde spørgsmål: “Er det tilladt at gøre noget godt eller at gøre noget ondt på en sabbat, at frelse liv eller at ødelægge det?” (Luk 6,9). Altså – hvad nu hvis det havde været om tirsdagen? Ville det være ok at gøre ondt på en tirsdag? At ødelægge liv? Jeg spørger bare – er det overhovedet nogensinde ok at gøre ondt? At ødelægge et liv? NEJ da! ALDRIG! Og det er Jesus, som stiller det absurde spørgsmål. Til de skriftkloge og farisæerne. De var nemlig optagede af, om Jesus ville helbrede en mand – på en sabbat. Ja, for om tirsdagen havde det været ok. Men –…

  • At være elsket

    Guds relationer

    Der står, at “nåden og sandheden kom ved Jesus Kristus” (Joh 1,17) – og jeg elsker bare det perspektiv, som jeg vil dele nu! I vores kultur kigger vi almindeligvis på sandhed som overensstemmelse mellem et udsagn og virkeligheden. Men i den hebraiske tænkning er sandhed primært et begreb, der handler om relationer og betyder troværdighed, bestandighed og trofasthed. Så – nåden og sandheden er faktisk to sider af samme sag! For det er, som Gud er! Og Guds væren overfor os er, at han er nådig og barmhjertig – og altså troværdig, bestandig og trofast. Når nåden og sandheden i særdeleshed kom eller åbenbaredes med Jesus Kristus – så…

  • At være sammen med ham

    Ingen anden grundvold

    Ja, “ingen kan lægge en anden grundvold end den, der er lagt, Jesus Kristus” (1 Kor 3,11). Jesus, ved denne morgenstund vil jeg gerne begynde dagen med dag… Jeg åbner mit hjerte, jeg inviterer dig ind… Kom Jesus! Fyld mig med dig selv… Vær min grundtone i dag… At din melodi må komme igennem alle mine tanker og handlinger… Du – min grundvold! “Hvis nogen bygger på grundvolden med guld, sølv, ædelsten, træ, hø, halm, skal det vise sig, hvad slags arbejde enhver har udført” (vers 12). Ja, men Gud, jeg kan så let bliver optaget af mit eget “glimmer”, de kvaliteter jeg ser, det jeg evner… Ja, og jeg…

  • At modtage

    Forløst

    Jeg var på kunstmuseum. Jeg betages af, når mennesker bruger den kreativitet, som Gud har lagt i os. Men denne gang var det lidt uforløst. Flere kunstnere fokuserede på alvorlige problematikker. De formåede at highlighte en smerte, som man kunne tage med sig ud af rummet. Uforløst. Åh, jeg følte med de mennesker, som det handlede om… Jeg mærkede deres uforløsthed inden i mig selv. Som en disharmonisk akkord som bliver ved med at larme. Som en træthed. Kropsligt og menneskeligt vækkede det min længsel efter forløsning. Efter fred. Og jeg kom til at tænke på, at det netop er det, som Gud gør. Gud forløser os! “Lovet være Herren,…

  • At være sammen med ham

    Tid til Gud?

    Morgenen er så fyldt med aktiviteter. Tiden løber. Har jeg helt roen indeni til at slå mig ned sammen med dig, Gud? Jeg slår Bibelen op – mine øjne falder på noget, jeg tidligere har understreget: “Skulle du bygge mig et hus at bo i?” … “Herren vil bygge dig et hus” (2 Sam 7,5.11). Ja, det vigtigste er ikke, hvad jeg gør – men hvad Gud gør. Det vigtigste er ikke, hvad jeg gør for Gud… men hvad han gør for mig! Det vigtigste er ham! Tænk… hvor anderledes min dag er, hvis han bygger op i mit liv i dag… Hvis han bygger op i mit sind… Hvis…

  • At være elsket

    Mødt med nåde

    Tænk dig situationen. Min mand har købt de lækreste kager fra bageren. Han kommer hjem med dem og siger til mig: Jeg vil bruge dem til fælles hygge senere, så du må ikke lige tage nogen nu. Ok, svarer jeg. Da han senere kommer og vil servere dem, så har jeg spist en. Hvordan tror du, at han vil reagere? Hvis jeg var ham, tror jeg, at jeg ville reagere med vrede, skuffelse, følelse af at være svigtet, følelsen af at jeg var ligegyldig for ham. Og jeg ville måske sige noget i retning af: Helt ærlig, du lovede, at du ikke ville spise af dem! Hvorfor har du gjort…

  • At være elsket

    Han kender dig, personligt

    De fleste af de mennesker, som Jesus helbredte, møder vi som: En blind, den lamme, den krumbøjede, den besatte eller officerens søn. Så er der nogle andre, som beskrives lidt tættere på, fx Peters svigermor eller Jairus’ datter. Der er få, som er beskrevet ved navn. Hvorfor mon? Måske fordi det er historien om Jesus, som er den centrale. Men historien om Bartimæus er en undtagelse. Han var en blind tigger. Han blev ikke bare ført, passivt, til Jesus af en anden. Nej, han råbte af sine lungers fulde kraft. Han råbte ordene: “Davids søn, Jesus, forbarm dig over mig!” (Mark 10,47). Han kaldte på ham som Davids søn –…

  • At modtage

    En ven

    David var trængt. Ja, faktisk var hans liv måske begyndt sådan. I al fald var han den yngste af otte sønner. Og dengang Samuel skulle finde en konge blandt Isajs sønner, så havde Isaj ikke en gang brudt sig om at kalde David hjem fra fårene. Senere oplevede han at blive forfulgt af sin svigerfar, ringeagtet af sin kone, svigtet af sin rådgiver og hele tiden i kamp med filistre og andre folkeslag. Men – David havde en ven! Jeg tænker, at det var en del af Guds plan for David. Gud vidste, at David havde brug for en rigtig god ven. En ven, som han kunne være fortrolig med.…

  • At blive brugt af ham

    At slide – i hans kraft

    Ja, men det føles simpelt hen bare anderledes! “Det er det, jeg slider og strider for med hans kraft, der virker mægtigt i mig” (Kol 1,29). Min kraft er lille – hans kraft er stor.Min kraft løber ud – hans kraft er uendelig.Min kraft er svingende – hans kraft er stabil.Mit slid fører måske til ingenting – slid i hans kraft gør forskel. Og når jeg gør tingene selv – så ved jeg heller ikke altid, hvor jeg bedst bruger min kraft. Men han leder mig også til at vide, hvor jeg skal bruge energien. Hans kraft – virker mægtigt i mig! Det er et fantastisk… sikke et vidnesbyrd. Det…

  • At modtage

    Ingen ro – og så alligevel

    Paulus fortæller her om en af de værste situationer at være i: “Da vi kom til Makedonien, fandt vi ingen ro, men var i alle måder trængt: udefra af strid, indefra af frygt” (2 Kor 7,5). Fyldt af uro. Det udefra er bare så stærkt, at man bliver væltet indeni. Frygten der raser rundt. Alligevel oplevede Paulus, at Gud var der og trøstede ham i situationen: “Jeg er fuld af fortrøstning, overvældet af glæde midt i al vores trængsel” (vers 4). Det er ret stærkt – han var ligefrem overvældet af glæde. Øjensynlig af en anden glæde end det, som skete i Makedonien. Han siger: “Men Gud, der trøster de…