• At være elsket

    En herlig opstandelse

    Se dig om derude! Foråret er på vej. Og det er fantastisk. Nede i en mørk jord ligger klamme, våde, kolde løg – og ud af dem kommer vintergækker, erantis og krokus. Ingen af de blomster, der kommer op, ligner de løg, de kommer ud af – alligevel er der forskel på vintergække-løg, erantis-løg og krokus-løg. Men tænk også på, hvor stor forskel der er på en bog og et bøgetræ eller et agern og et egetræ. Det, som kommer ud af frø og løg, bog og agern – er bare meget mere forunderligt og fantastisk end det, det kom af. Ligeså med opstandelsen: “Hvad der bliver sået i forgængelighed,…

  • At være elsket

    Den smertefulde vandring med Isak

    Prisen kan til tider synes høj for at lære Guds enorme kærlighed at kende. “Tag Isak, din eneste søn, ham du elsker, og begiv dig til Morija-landet. Dér skal du bringe ham som brændoffer på det bjerg, jeg giver dig besked om” (1 Mos 22,2). Av. AV! Ja, vi har slet ikke ord for, hvor smertefuld den vandring må have været. Vi får et lille glimt af, hvad der holdt Abrahams tro oppe: “for han regnede med, at Gud havde magt endog til at oprejse fra de døde” (Hebr 11,19). Isak var jo løftets søn. Abraham gik – i tillid til Gud. Men hvad lærte han (og vi) så? Om…

  • At være sammen med ham

    Gud ville lære mig at komme – rigtigt

    Så skete det igen. En nat vågnede jeg, og spændende arbejdsopgaver begyndte at køre rundt i mit hoved. Ikke megasmart – for så sover jeg ikke. Og en nat med for lidt søvn efterlader mig ikke super vågen fyldt med kreativitet og energi den næste dag. Jeg bad. Det vil sige, jeg sagde det til Gud. Men uroen fortsatte. Jeg tænkte, jeg orker ikke en af de-her-nætter – nu står jeg op og går ned til sofaen og beder og læser et ord. ‘02.13’ stod der på ovnuret i køkkenet, da jeg gik forbi. Jeg knælede ned og sagde bare kort til Gud, at det kunne jeg ikke styre; han…

  • At være elsket

    Gud gav os mere tid sammen

    Jeg sad der i hendes hyggelige stue. Vi havde aftalt, at vi ville nyde en kop te og en god snak, inden jeg skulle til gymnastik. Men jeg var dårligt landet i sofaen, førend der tikkede en sms ind på min telefon, at holdet var aflyst. Øv. Jeg havde glædet mig. Men – pyt – jeg reorienterede – og i stedet glædede jeg mig over, at vi ikke længere havde den bagkant. Og – det blev virkelig en velsignelse med mere tid. Du kender det sikkert, at netop når man har lidt mere tid, så kommer man lidt dybere. Og det gjorde vi. Vi delte tanker om det daglige andagtsliv…

  • At være elsket

    Gud glæder sig over dig, når…

    Jeg elsker, hvordan Gud ofte bekræfter den samme tanke flere gange. Her en historie. En veninde og jeg delte historier om, hvordan Gud i små ting havde ledt, så ting i vores liv var ‘faldet på plads’ – og at det var en stor ting. Og min veninde siger: Jeg tror, at Gud bliver stolt, når vi ser det, han gør i vores liv – ligesom forældre bliver stolte over deres børn. Da jeg igen var hjemme hos mig selv og satte mig for at læse Ordsprogenes Bog kapitel 21, stoppede mine tanker med et smil ved disse vers: “Min søn, hvis dit hjerte har visdom,glæder også mit hjerte sig,mit…

  • At være

    Jeg ser min ære i spejlet

    Ja… “de gamles ære er det grå hår” (Ord 20,29)… jeg har nogle grå hår. Det handler nok ikke om, at man ikke skal farve hår… Det står i kontrast til: “Unge mænds pryd er deres kraft” – og kraft falder i al fald med årene. Jeg tror, at Gud ser dette smukke i hvert eneste menneske – i enhver alder – men mon ikke meget af det sidder ‘længere inde’… Jeg elsker i al fald Paulus’ ord: “selv om vort ydre menneske går til grunde, fornyes dog vort indre menneske dag for dag” (2 Kor 4,16). Ja! Så længe jeg lever, så fornyes mit liv med Gud – dagligt.…

  • At være elsket

    Guds svar på min morgenbøn

    Det var morgen den 21. januar. Efter en lidt rodet nat. Jeg havde glædet mig til denne dag. En spændende arbejdsdag med ting, som jeg havde været med til at planlægge længe. Også med nye ting som jeg ikke havde prøvet før. Alt var forberedt. Jeg var rolig, da jeg gik i seng. Men alligevel kom jeg til at ‘arbejde’ lidt med tingene om natten. Så den morgen måtte jeg sige til Gud, at jeg var træt. Og jeg bad ham om noget til lige præcis denne dag i min morgenandagt. Jeg læste Malte og Maria, den 21. januar: “Hvornår mærker du tørst efter Jesus, mormor?” spørger Malte. “På samme…

  • At være

    Sæt grænser – så du ikke skal ‘tage den’

    Så viseligt sagt: “Den, der har let til vrede, må selv bøde,for hvis du redder ham, må du gøre det igen og igen.”(Ord 19,19) Igen og igen. Vedkommende, der ikke lærer at tage ansvar for sit. Vedkommende, der bliver ved med at gøre det – for det går jo, andre løser det. Det gælder også for andet end vrede. Vi har en Gud, som vil give os visdom til at sætte de rigtige grænser. Han sætter selv grænser. Og når vi sætter grænser, så er det både for vores egen – og for den andens skyld. Det er en del af ansvaret for vores eget liv, at vi sætter grænser.…

  • At være sammen med ham

    Lukkede døre kræver Guds visdom

    Av, det her gør ondt – og vi kan mærke det helt ind i knoglerne: “En svigtet broder er som en befæstet by,stridigheder er som portbommen i en borg.”(Ord 18,19) Ja, for hvem orker i grunden det? Ingen. Det er smertefuldt at blive svigtet. Stridigheder dræner. Så vi tager afstand, passer på os selv, opgiver relationen. Og nogle gange er det måske det… Men – der kan måske også ske noget andet – noget stort – ja, miraklet: “Når Herren finder behag i en mands færd,får han også hans fjender til at slutte fred med ham.”(Ord 16,7) Wau! Ja, wau! For det er også smerteligt at have sin broder bag…

  • At blive brugt af ham

    Giv rigeligt – det bærer frugt

    Et enkelt ord kan rumme flere perspektiver, og når man læser tingene flere gange, kommer der ofte flere perspektiver til. Jeg genlæser Ordsprogenes Bog i øjeblikket, et kapitel hver dag, hver måned. Og i dag kiggede jeg på dette ordsprog og fik nye tanker: “Et menneskes gave skaffer det pladsog giver det foretræde for de store.”(Ord 18,16) Tidligere har jeg tænkt på gaver, der gives for at opnå noget – altså som en slags ‘bestikkelse’. Men denne gange tænkte jeg på gaver givet af et rent og oprigtigt hjerte. Altså – når vi er gavmilde og deler, hvad vi har – så åbner det op for ting, vi slet ikke…