Elsket af Ham

Ja, sådan står der: “Den første dag i ugen, tidligt om morgenen, mens det endnu var mørkt, kom Maria Magdalene ud til graven, og hun så, at stenen var flyttet fra graven” (Joh 20,1). Den døde Jesus lå ikke der mere. Jesus var levende. Opstanden. Med denne begivenhed kan alle gravsten blive flyttet – og troende syndere kan få nyt liv! Med denne begivenhed bringes håb og liv lige ind i dit liv – og sten, du troede, aldrig kunne blive flyttet – kan blive flyttet. For Jesus lever! Jesus er! Jesus elsker dig! Jesus ønsker at være tættere på dig, end du kan forestille dig. At hjælpe dig mere,…

Ja, det er ikke fordi, jeg tror, at disciplene huskede Jesus’ ord på denne sabbat. Disciplene var så fortvivlede, at de nok nærmest ikke huskede noget som helst af det, som Jesus havde sagt… Men de sidste, skønne ord, som Jesus havde sagt, inden han døde, var: “Det er fuldbragt” (Joh 19,30). Og det var det! Gud havde i sin kærlighed gået hele vejen! Kærlighedserklæringen stod skrevet i blod. Sejr. Frelse. Guds evige vilje var ført ud – og lykkedes. FULDBRAGT! Og himlen var fuld af glæde. Jeg tænker på en anden jubel i himlen. Jublen efter at Gud “grundlagde jorden”, hvor “alle gudssønner råbte af fryd” (Job 38,4.7). Og…

Pilatus valgte: “han tog noget vand, og i skarens påsyn vaskede han sine hænder og sagde: ‘Jeg er uskyldig i denne mands blod. Det bliver jeres sag’ ” og “Da løslod han dem Barabbas, men lod Jesus piske og udleverede ham til at blive korsfæstet” (Matt 27,24.26). Men åh, hvor mit hjerte vånder sig med Pilatus, efterhånden som historien skrider frem… Pilatus som ligesom smager på ordene: “Så er du altså konge?” (Joh 18,37). Pilatus som igen og igen forsøger: “Jeg finder ham ikke skyldig” (vers 38). Pilatus som modtager beskeden fra sin kone: “og mens han sad i dommersædet, havde hans hustru sendt bud til ham og ladet sige:…

Fra Ordsprogenes Bog: “Sig ikke: ‘Som han har gjort mod mig, vil jeg gøre mod ham, jeg vil gengælde ham efter hans gerninger’ “ (24,29). Jesus gør det modsatte. Hvor vi hader – elsker han os. Hvor vi har gjort ham ondt – gør han os godt. Da vi gjorde oprør – tog han vores straf. Dette er påskens stærke budskab: “Men han blev gennemboret – for vore overtrædelserog knust – for vore synder.”Altså: Al vores lort havnede på ham! Og det var for at dette kunne ske:“Han blev straffet – for at vi kunne få fred,ved hans sår – blev vi helbredt.”(Es 53,5) Lige nu er freden din –…

Ja, han siger: “Jeg kalder dig ved navn, du er min” (Es 43,1). Kender du det med at have et vist ejerskab overfor noget, man har givet navn? Jeg husker det særligt, da jeg gav min første hund navn – Didi. Det var så stort for mig, at det navn, som jeg gav hende, ville hun komme til at reagere på. Det var et bånd imellem os – en relation. Sådan læser jeg, at Gud også har det med os. Han er personlig. Den enkelte betyder noget for ham. Han bruger dit navn, fordi han elsker dig og gerne vil udbygge jeres relation ved at bruge dit navn igen og…

Det er da sjovt at se en vej, som bærer mit navn. Endnu har jeg dog til gode at se vejen i virkeligheden – det er en, som jeg kender, der sendte billedet til mig. Og så er det endda i Silkeborg – byen, jeg er født i. Bagefter kom jeg til at tænke på, at mit navn også er koblet til en anden by: Det himmelske Jerusalem. OG “kun de, der står indskrevet i livets bog, Lammets bog” (Åb 21,27) kommer ind i den by. Jesus glæder os med den information – før vi ser byen. Til disciplene og os siger han: “glæd jer over, at jeres navne er…