Selv i høj alder!

En erkendelse – som vist omfatter de fleste af os: Med alderen er der bare ting, som vi ikke kan mere. En masse funktioner bliver bare dårligere.

Øv. Hvem har lyst til det? Næh. Om hvem synes i øvrigt, at det er sejt med rynker, langsommelighed og dårlig hukommelse?

Men – jeg citerer bare – Gud – han har visioner for dig, som er nået op i en høj alder:

“Den retfærdige skyder op som palmen
og vokser sig stor som cedertræet på Libanon;
de er plantet i Herrens tempel,
de skyder op i vor Guds forgårde.
Selv i deres høje alder bærer de frugt,
de er friske og grønne,
så de kan forkynde, at Herren er retskaffen.

(Sl 91,13-16)

Sådan! Oversat med mine ord: Gud bruger dig, så længe du lever! Gud giver dig noget at give af.

Ja… gå til den, som har nået en høj alder, og lyt til deres livserfaring… deres erfaring med Gud! Historien om Gud foldet ud igennem et langt liv. Guds løfter omsat til virkelighed.

Det er friskt! Det er fuldt af liv! Altid… uanset om personen er ung eller gammel…

Beslut dig for, at det skal være din mission – når du bliver gammel – og begynd nu! … Det er en historie, som bliver mere og mere fantastisk – jo flere år der går…

Skriv et svar