Hvad er mere attraktivt end at få at vide, hvor vejen til Gud er? Ligesom: Sådan, her er vejen, sådan kommer du til ham, som er den største i hele universet, som har skabt dig – og i øvrigt elsker dig utrolig meget og gerne vil hjælpe dig med alt, hvad du har brug for – og så får du evigt liv i en perfekt verden en dag. Jep! Den vej vil jeg gerne kende! Og så siger Jesus: “Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig” (Joh 14,6). Nå? Ok… vejen er altså en person?! Det er Jesus, som er vejen! … Måske…

Hvis man ikke vil et bestemt sted hen, så er det ligegyldigt, om man kender vejen eller ikke. Men jeg stoppede op ved, hvorfor det er vigtigt for mig, at Jesus er : “Vejen og sandheden og livet” (Joh 14,6). Eller rettere – jeg tog udgangspunkt i ‘sandheden’ – hvad kan jeg bidrage med i form af ‘sandhed’ ind i en verden fuld af så meget, der er fake? Betyder sandhed noget? Åh ja, hvis du vil et stemt sted hen, så betyder det noget, at det er den rigtige vej – at det ikke bare er fake. Hvad er Jesus så vejen til? “Jeg er vejen og sandheden og…

Måske var du med i går, da vi kiggede på, at Jesus mødte de to disciple som var på vej fra Jerusalem til Emmaus på denne måde (Luk 24,13-33): For mig blev det en lille ‘visdoms-historie’ – en rækkefølge, som det er vigtigt at huske på! For – det er så nemt, at føle sig kaldet til at dele ‘sit’, sin livsdom, de guldkorn jeg har samlet op fra Bibelen, når jeg præsenteres for andres. Men Jesus begyndte ikke der. Selvom disciplene fuldstændig havde misforstået det, der stod i Bibelen – så begyndte Jesus ikke med at tale ind i en ny forståelse – ja, altså at undervise eller ‘belære’…

Sådan står der: “Onde mennesker forstår ikke, hvad ret er,men de, der søger Herren, forstår alt.”(Ord 28,5) Ja… Gud er virkelig kilden til visdom.Gud ønsker virkelig at give dig og mig visdom.Når vi søger ham, så giver han os visdom.Indsigt – så vi kan forstå alt – og det er ikke så lidt. Alt. Jeg kigger på ordet og tænker på, om ‘alt’ bare betyder ALT! I al fald betyder det, at han giver mig al den visdom jeg måtte have brug for – på rette tid og sted. For mig understreger dette vers, at det allervigtigste i livet er at være koblet til Kristus. Alt andet er ingenting ved…

Resultatet af om du er optaget af at behage mennesker, eller du er optaget af at behage Gud, kan også beskrives på denne måde: “Menneskefrygt kan sætte fælder,men den, der stoler på Herren, er i sikkerhed.”(Ord 29,25) Det er ‘farligt’ at sætte sit fokus på at behage mennesker, at give efter for optagetheden af hvad andre tænker om en – det kan enten føre til stolthed eller menneskefrygt. Og er du ‘bange for’ mennesker og for ikke at gøre dem tilpasse, kan det få dig til at gøre ting, du ellers ikke ville gøre… Svaret på denne frygt og disse dilemmaer er at have Gud som sit center. At det…

Der står så mange ‘sjove’ ting i Ordsprogenes Bog – og som så bliver så dybe, når man tænker lidt mere over dem. Her kommer et af dem: “Den uretfærdige flygter, skønt ingen forfølger ham,den retfærdige er tryg som en løve.”(Ord 28,1) Sikke en kontrast. Og om du er uretfærdig eller retfærdig, handler om, hvorvidt du står sammen med Jesus eller ikke. Når vi står sammen med Jesus – så vil vi være trygge som en løve! Skønt. Tænk lidt på dine sindbilleder af løven: dyrenes konge, ingen kan true den, stærk – ja, ‘styr på’ savannen. Som løve kan du være helt tryg. Jeg har set en af slagsen…

Pyha, bare overskriften – det kan virkelig give en følelsen af at blive revet i fra mange sider. Jeg stoppede op ved Ord 28,2: “Et land i oprør får mange herskere,men under en forstandig og kyndig mand besvares ro og orden.” Ja, og det gælder også mit lille liv – det ‘land’ som mit liv er, og som jeg er forvalter over. Hvis jeg ikke har valgt ‘min hersker’, og jeg forsøger at tilfredsstille den ene og den anden – så har jeg mange herskere – og det er umuligt at tilfredsstille alle. Det bidrager bare til mere oprør i livet. Hvis jeg har valgt en hersker; ja, Jesus som…

Israelitterne ville gerne ud af Egypten. Israelitterne ville gerne ind i Kanaans land. Men israelitterne brød sig ikke om at være i ørkenen. Vi ligner dem. Det er fedt at blive sat fri. Det er skønt at opleve frugtbarhed og fedme som i Kanaans land. Men perioderne i ørkenen er seje. Vi har let ved at gøre som israelitterne: Se så meget på udfordringerne at vi slet ikke ser Guds hånd længere. De brokkede sig, vi sukker. Når vi læser om dem, er det nemt at se, at hvis de bare ville have haft tillid til Gud – så ville det hele have været meget nemmere og mere behageligt –…

En gang fortalte Gud en konge, hvordan det hele ville ende. En konge, der vægrede sig ved at tro på det. For han havde ikke lyst til at møde den sandhed. Kongen var Nebukadnesar, konge af Babylon – og han var hovedet af guld i den mærkværdige statue, som Gud viste ham i en drøm. Nebukadnesar ville, at guldriget skulle fortsætte for altid. Han ville have magten. Så – rigerne af sølv, kobber og jern var bare uvelkomne. Hvert rige havde sin tid. Den sidste tid er symboliseret ved fødderne: “Men når du så, at fødderne og tæerne dels var af pottemagerler, dels af jern, betyder det, at dette kongerige…

Har du mon tænkt: Hvorfor bliver det her ved med at være en kamp i mit liv? Her kommer svaret: Det er, fordi Djævelen aldrig giver frikvarter! “Jeres modstander, Djævelen, går omkring som en brølende øve og leder efter nogen at sluge” (1 Pet 5,8). Uden nogen former for fair play. Djævelen ved, hvor du er allermest sårbar, hvornår du er træt, han bruger ‘serielle-fristelser’ som fx stresset-træt-modløs-vredesudbrud-selvbebrejdelse, han søger at ramme, hvor det lammer dig allermest. Han bruger andre mennesker i dit liv til at hugge dig i hælen, og han bruger dine egne svagheder. Ikke opmuntrende! Nej, men bare lige – det hjalp mig faktisk for leden at…