Ild – og det brænder ikke!
Moses voksede med Gud. Der er mange “lag” i beretningen om Guds kald til Moses – så vi kigger lidt tilbage igen…
Tænk at se en busk fyldt med ild – og alligevel bliver busken ikke brændt op…?
“Moses så, at busken stod i lys lue, men at den ikke blev fortæret af ilden, og han tænkte: ‘Jeg må hen og se nøjere på dette mærkelige syn! Hvorfor brænder busken ikke?’ “ (2 Mos 3,2-3).
Også Shadrak, Meshak og Abed-Nego mødte en ild, som ikke brændte dem. Men rebene, de var bundet med, blev brændt af (Dan 3,19-27). Det matcher Guds løfte: “Går du gennem ild, bliver du ikke forbrændt, flammen brænder dig ikke” (Es 43,2).
Men Gud bruger ilden, som vi møder – og ilden bruges som et billede på, at vi renses. “Der skal smeltedigel til sølv og smelteovn til guld, men det er Herren, der ransager hjerterne” (Ord 17,3). Og Moses fik senere besked på af Gud, at “alt, hvad der tåler ild, skal I lade gå gennem ilden; så er det rent” (4 Mos 31,23).
Så det er, som Gud siger til Moses og til os: Det er ikke alt, hvad du kommer til at gå igennem, som vil være nemt… heller ikke selvom jeg kalder dig… Du vil opleve det som en ild… Men du brænder ikke op, og det vil ikke skade dig… Jeg vil selv bruge det, så du – selv igennem ilden – kommer mig nærmere… Du vil være frisk som en busk! Men alt det, der binder dig som menneskereb – det vil blive brændt op…
Se også Kald eller fald (Spoken Word) – om kaldet til Moses – hans fald – og hvordan Gud forunderligt leder ham! Om at den samme Gud rejser og kalder dig!
