“Du skal elske din næste som dig selv” (Mark 12:31) – og det begynder med, at Gud elsker dig! Skønne dig… bare fordi du er dig! Elsk dig selv! Mærk at din krop har det rart. Nyd en dyb vejrtrækning eller at mærke vinden i dit ansigt. Lad solen bage din hud og dine fødder finde friheden i et lækkert fodbad (det gør jeg alt for sjældent…). Smag på maden – og nyd den. Tænk på hvor dejligt det er at falde i søvn. Du er elsket. Og du er i stand til at nyde livet. Lytte til musik du holder af. Læse noget der griber din tanke. Skabe noget…

Jeg elsker, at være elsket… og at Jesus viser mig det – igen… og igen – det fylder mit hjerte med jubel! Når jeg læser dette vers: “Han havde elsket sine egne, som var i verden, og han elskede dem indtil det sidste” (Joh 13,1), så er det dybt personligt for mig! Det er det fordi, jeg en fredag aften for mange år siden var ked af det… Jeg knælede ved min seng lige før sengetid og sagde det til Gud. Og jeg fortalte ham, at jeg havde sådan brug for at vide, at han elskede mig! Næste dag i kirken var verset det første, som præsten læste. Jeg kan godt…

Elsker du ham, eller elsker du ham ikke? Jesus fortæller os, hvad forskellen er på, om vi elsker ham eller ikke elsker ham: “Den, der elsker mig, vil holde fast ved mit ord” og “Den, der ikke elsker mig, holder ikke fast ved mine ord” (Joh 14,23.24). Det giver meget god mening… pigen, der elsker sin kæreste, vil også elske det, han skriver til hende, og tage det frem i tankerne igen og igen… Jesu ord er til mig! Personligt! Og jeg oplever det sådan, fordi han selv åbner dem for mig! Og fordi han selv kommer til mig i en intim nærhed: “Den, der elsker mig, vil holde fast…

… og tænk, disciplene  begyndte at spørge om, hvem, som havde syndet – om det var ham selv eller hans forældre? “Jesus svarede: ‘Hverken han selv eller hans forældre har syndet, men det er, for at Guds gerninger skal åbenbares på ham’” (Joh 9,3). Wau – det var godt nok et helt andet perspektiv! Jeg tænker, at du og jeg faktisk også er blinde, når vi fødes… Vi er blinde for, at vi fødes ind i en syg syndig verden. Så vi forstår ikke, hvorfor livet gør ondt. Vi mærker de voksnes urolighed, skænderier og urimeligheder – og vi bliver frygtsomme. Vi beskytter os selv. Vi tager kontrol, for ikke…