Jeg havde en gammel bibel fremme – ja, den ligger fast på mit skrivebord – og nu sad jeg lige der og ville finde et par vers til en anden… Jeg bladrede rundt… og Gud havde også noget lige til mig! Til mig som har så mange ting i mit liv, hvor jeg virkelig gerne vil kende Guds vilje… Måske har du det også sådan? Nogle gange kan jeg nærmest beskrive det som om, at jeg har opgivet det med at kende Guds vilje… Nej, nej – altså ikke i dybden opgivet – men opgivet at forfølge det at kende hans vilje – men i stedet blot fokusere på ham!…

Hun viste mig sit værelse. Hun var flyttet hjemmefra og manglede i grunden rigtig meget – bord, stol, lamper, pynt – ja, alt muligt. Men det var ikke det, som fyldte noget. Hun var glad. Glad over at have sit eget. Med klare tanker og visioner om, hvad værelset ville blive til. Og næh, hun var overhovedet ikke i protest mod det, hun var flyttet fra… men hun nød bare, at hun nu kunne bestemme selv… Fryden over friheden! Ja – og det er vi skabt til. “Til den frihed har Kristus befriet os,” (Gal 5,1) skriver Paulus – om mennesker befriet fra syndens trældom. Vi er ikke skabt til…

Hun skulle til eksamen. Det rodede i hendes hoved, ja og i hendes krop. Ikke mindst om natten. Overvældende følelser, ja, måske en blanding af frygt og panik. Følelsen af ikke at kunne nå at få læst det hele. Følelsen af slet ikke at kunne noget. Følelsen af at det her kom slet ikke til at gå. Kender du det? Følelser om natten. Ikke nødvendigvis i forhold til eksamen men til et eller andet, som lige nu er stort i dit liv. Nej, jeg siger ikke, at følelser ikke har betydning eller er et barometer på noget. Men følelser er ikke altid sande: Hun kunne jo noget! I øvrigt nåede…

Moses var i grunden en helt almindelig mand – som du og jeg er helt almindelige – hver eneste dag passede han blot sit job, fårene han vogtede. Én dag åbenbarede Gud sig særligt for ham: Han lod ilden brænde i en busk uden at brænde busken, og han talte til Moses inde fra busken: “Tag dine sandaler af…” (2 Mos 3,5)… og her møder vi lige nu Herren… På en helt almindelig dag… midt i vores almindelige liv… Vi stopper op hos Gud… og jeg tænker over, hvad det er, han siger til mig, igennem disse ord… Tag dine sko af… … Du har ikke noget, som virkelig kan…

Det var morgen… Jeg knælede ned ved min røde sofa… Længselfuld og glad… : Gud, jeg ønsker bare at være sammen med dig, bad jeg, jeg beder dig bare om, at du åbenbarer dig for mig… Det var stille… jeg var stille… og jeg mærkede: Gud er her i stilheden sammen med mig… denne morgenstund; mere glæde fyldte mig, og hans fred… og jeg kom til at tænke på mannaen. Mannaen som Gud gav israelitterne i ørkenen. Hver morgen, når de kom op, så lå mannaen som “et finkornet lag ligesom rim på jorden” hen over ørkenen (2 Mos 16,14). Ja, og det er den samme Guds gaver, jeg kommer…

Sådan begyndte det med synd i denne verden: Eva gav slangen sin tillid i stedet for at give sin tillid til Gud. Og jeg tænker, at manglende tillid til Gud er inkluderet i rigtig meget synd… Pyha, jeg havde haft en nat, hvor nogle bekymringer havde ædt en luns af min søvn… træt og lidt ked af det stod jeg op… … men heldigvis havde natten ikke været uden Gud! Han gik skam ikke – og for ham og mig er det hele en del af vores fælles mål: Line-vil-gerne-have-(mere)-tillid-til-Gud… Suk, jeg tænkte, at roderiet ikke havde været, hvis jeg bare baby-trygt i tillid havde givet det hele til Gud:…

Ja, nu hvor vi igen nærmer os et nytår, og jeg stopper op ved tankerne om det vigtigste for mig i det nye år – så er det at stole på Gud! Jeg kigger på dette vers i Jeremias’ Bog: “Du skal få livet som bytte, fordi du stolede på mig” (Jer 29,18). Måske var du med i går, hvor jeg rørte ved bekymringer – de giver ikke liv, nej, de trækker al energi ud af en, man bliver drænet for liv! Alternativet er virkelig at stole på Gud! Og at få livet! Jeg vil gøre, som den viseste mand siger det her: “Stol på Herren af hele dit hjerte,og…

Gud sagde det sådan her til Jeremias: “Jeg er med dig og frelser dig” (Jer 1,8). Gå ikke klip af hans frelse. Jeg mener, hvis du forsøger at frelse dig selv, så kan han jo ikke frelse dig… Og? Gælder det mon også i “småting”? I hverdagen? Jeg tænker på, at småting måske bliver til store ting, når jeg forsøger at klare det selv… Fx bekymringer – de vedrører fremtiden – som jeg ikke har i mine hænder lige nu – men som min hjerne febrilsk kredser rundt om, imens mine følelser eksploderer i min krop… Det “noget”, som ikke er “på plads”, forsøger jeg at få hold på… Ja……

Når man står med en lille baby i armene, så afhængigt og hjælpeløs barnet end er, så synes livet så stærkt. Dette nye, friske liv. Barnet der vokser sig ind på livet. Alle livets muligheder er åbne… Paulus bruger ordet at vinde – man kan vinde noget her i livet, ligesom en idrætsmand der vinder guldet. Og vi ønsker, at hvert lille barn skal være en vinder! På de områder som den lille nu må vise sig at have sine evner… Men at nogen vinder, betyder desværre også at nogen taber… Rigtig mange faktisk. Og Paulus tager os over på den bane, hvor alle vinder! Hvor man ikke dagen efter,…