At modtage

Til overflod

Min længsel møder Guds overflod! Det er forunderligt, hver eneste gang. For jeg kommer til ham og føler behovet for hans nærhed – og han giver mig den. I dag gav han mig “overflod”.

“Mit bæger er fyldt til overflod”, læste jeg i Salme 23,5. Altså – tænk over det – hvorfor fylder Gud det ikke bare, så det er fuldt? Men til overflod… så jeg er badet i hans kærlighed og nåde… så alt i mig er fyldt… og glæden ved at dele ham med andre fryder mig… det flyder over til andre..

Jeg havde lige læst i 3 Mosebog om landet, som Gud ville give israelitterne: “det land, der flyder med mælk og honning” (20,24). Det er overflod igen. Rammer, hvor Gud vil møde os med overflod.

Jesus talte om det levende vand, og han sagde at: “Det vand, jeg vil give ham, skal i ham blive en kilde, som vælder med vand til evigt liv” (Joh 4,14).

Gud løber ikke tør! Og sammen med ham – så løber vi aldrig tør! Sammen med ham! Det kan måske godt føles sådan mellem påfyldningerne… men… der er ikke grænse for, hvor tit vi kan blive fyldt op… og faktisk vil han være i os – så det er med jævn påfyldning hele tiden! Overflod – hele tiden! Hvilken gave!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *