At modtage
Vi får af Gud. Gaver og talenter. Tilgivelse. Retfærdighed. Tro. Muligheder.
-
Forbøn for hinanden
Måske var du med i går, da vi kiggede på første del af Paulus’ og Timotheus’ bøn for de troende i Kolossæ. Den del var fuld af tak. Og den næste del er en forbøn, som jeg holder meget af. Kol 1,9-11: Det er faktisk det, jeg ønsker mig. Jeg vil gerne kende Guds vilje for mit liv. Jeg vil gerne være ham til behag. Jeg vil gerne, at mit liv gør forskel ved at være et vidnesbyrd for ham – frugt og gerninger. Jeg elsker at lære Gud bedre at kende! Og jeg ønsker mig endnu mere af ham. Det er så fantastisk, at jeg ikke skal gøre ting…
-
Mængder af Guds eget vand til forvandling
Nu kan du godt begynde at juble: “I skal juble og glæde jerover Herren jeres Gud;for han giver jerregnen til retfærdighed,han sender jer regnskyl,efterårsregn og forårsregn som før.Tærskepladserne fyldes med korn,persekarrene flyder over med vin og olie.”(Joel 2,23-24) Og ‘regnen til retfærdighed’ – det handler om vores åndelige modning – inden den åndelige høst. Jesus siger om vandet: “Den, der tørster, skal komme til mig og drikke. Den, der tror på mig, skal det gå, som Skriften siger: ‘Fra hans indre skal der rinde strømme af levende vand.’ Det sagde han om den ånd, som de, der troede på ham, skulle få” (Joh 7,37-39). Det er Ånden, som forvandler os…
-
Hvornår taler Guds ord til dig?
Det gør det, når du tager imod det som et ord fra ham til dig. Så hører du hans stemme indeni. Så er dit sind nemlig åbent for, at Ånden oversætter ind i dit hjerte, hvad Gud vil sige til dig. “Brændte vore hjerter ikke i os, mens han talte til os på vejen og åbnede Skrifterne for os” (Luk 24,32). Jo! For Jesus havde jo talt direkte til dem! Han havde åbnet ordet. Han han vist dem evangeliet om sig selv: “Og han begyndte med Moses og alle profeterne og udlagde for dem, hvad der stod om ham i alle Skrifterne” (vers 27). Engang læste jeg Lukasevangeliet igennem –…
-
Når livet kalder på mere, end vi har
Kender du tomheden indeni? Klumpen i maven over noget svært? Uroen over ikke at kunne magte? Kan man ikke godt sige, at livet kalder på meget mere, end vi har? Når jeg mærker, at der skal mere til, end jeg har – eller bare at jeg føler mig lille i noget, som er ‘for stort’ – så læner jeg mig ind til ham. Jeg beder måske: Gud, nu må du mætte alle mine synapser. Eller: Gud, fyld mig med din visdom i forhold til dette. Den første bøn går nok mest på min følelsesmæssige tryghed. Den anden på mit afsæt for at handle. Og så læste jeg lige dette i…
-
Han troede måske, at han skulle selv?
Jeg tænkte videre over Moses’ møde med Gud og Guds kald til Moses (som vi også kiggede på i går), og fik tanken: Måske troede Moses, at han skulle selv. Ja, at han skulle være god nok. At han skulle have noget i sig, som Gud skulle bruge. Og Moses mærkede, at det havde han ikke! Ok… jeg oversatte lidt… når vi møder noget i livet, som er ‘for stort’… måske fordi vi tænker, at vi skal kunne det hele selv… og så er selve livet pludselig ‘for meget’… Og i kontrast kommer jeg til at tænke på en anden Guds tjener: Maria. Da Guds kald lød til hende, var…
-
Et festmåltid med Gud – hver dag
Gud, jeg tænker på, at hver andagtsstund kan være et festmåltid med dig! Ja, hvorfor ikke? Er det ikke det, jeg kan forvente af dig? Du siger jo: Kom alle I, der tørster – og det er jo mig! Hvis ikke jeg er koblet med dig, så er jeg tørstig. Og hver dag ønsker jeg dig tæt på – igen! – og du lover: kom og få vand! endda uden at give noget til gengæld: Kom I, der ingen penge har! Køb korn, og spis! Ja, jeg kommer, Gud! Nu! Jeg lytter… for du siger: Hør dog på mig, så skal I spise godt og svælge i fede retter. Det…
-
Så lille – så stor
Og David var ikke engang indbudt, da Samuel kom for at salve en ny konge! “Der mangler endnu den yngste; han er ude at vogte får” (1 Sam 16,11), sagde hans far. Han var virkelig lille i sine brødres øjne: “Hvorfor er du egentlig kommet herned? Hvem har du overladt den lille fåreflok i ørkenen til? Jeg ved godt, hvor fræk og ondskabsfuld du er; du er bare kommet herned for at følge slagets gang” (1 Sam 17,28), sagde hans ældste bror, Eliab, da David var kommet ud til slagmarken med mad til folkene. Ja, han var lille. Men sammen med Gud var han stor! Modig som ingen anden i…
-
Hvile i et acceleret liv
Kender du det, at nogle gange så er det bare, som ting accelereres op i et højere tempo? Man kan da lige få puttet en tid hos tandlægen ind, en kop te med en veninde, og så skal man da også lige nå at vaske tøj, få ryddet op i et skab og købt en gave til sin mor. Pludselig er alle mellemrummene fyldt. Hvor er tiden til hvilen? Til Gud? Til refleksionen? Til genopbygning? Til at gøre ingenting? Jeg siger det bare: Det er ikke Guds design. Men jeg siger også, at det handler om noget større end os selv. Vi har brug for hjælp! Gud, du må tage…
-
Guds gerninger i dit liv
Det er derfor, jeg lever! For at Guds gerninger kan folde sig ud i mit liv. Jeg beder tit bønnen: “ske din vilje som i himlen således også på jorden” (Matt 6,10) – Gud, må din vilje ske i mit liv i dag! Her til morgen læste jeg fra beretningen om den blindfødte, som Jesus helbredte. Disciplene havde stillet spørgsmål til, hvis synd der var skyld i, at han var født blind. Og Jesus afviste, at det handlede om, at nogen havde syndet, “men det er, for at Guds gerninger skal åbenbares på ham” (Joh 9,3). Helligånden rørte mit hjerte med de ord – hele mit liv handler om, at…
-
Hvor kommer det, du siger, fra?
Et mærkeligt spørgsmål, måske? Men her i Johannesevangeliet så jeg, at det er totalt grundlæggende. Jesus siger om sig selv: “De ord, jeg siger til jer, taler jeg ikke af mig selv; men Faderen, som bliver i mig, gør sine gerninger” (Joh 14,10). Og om djævelen siger han: “Når han farer med løgn, taler han ud fra sig selv; for løgner er han og fader til løgnen” (Joh 8,44). To muligheder: Vi søger Guds forståelse af tingene, og taler med afsæt i ham. Eller vi søger selv at være dem, der vurderer og bedømmer, vi tager afsæt i vores egne logikker. At tale med afsæt i Gud, eller at tale…