Troen… længere ud

Jeg hørte om de tre revler i Vesterhavet. Du står på en revle – går ned hvor det er dybere, men kommer så op på en revle mere, endnu en gang bliver det dybere – men så kommer den næste revle… men hvad sker der uden for den tredje revle?

Livet kan være sådan… Og psykologen bruger billedet – han kan gå med klienten ud til tredje revle… Sammen gennem dybet. Håbet kommer igen – der er fast grund under fødderne på den næste revle. Men – han går ikke udenfor den tredje revle… Man går ikke derud, hvor man ikke har kontrol… Man tager ikke en rejse derud, hvor man ikke ved, om man kan komme tilbage… Man efterlader ikke nogen på dybet…

Men der er troen! Troen behøver ikke kontrol. Hvis livet er på dybet, så er Gud der stadig. Hvis du er udenfor tredje revle, så er du ikke fortabt for Gud. Hvis du er der, hvor ingen psykolog kan hjælpe dig – så har Gud en vej frem.

Troen… den er der… længere ude… stærkere… større… Ikke fordi troen i sig selv er noget, men fordi Gud er!

Der… hvor jorden engang var “tomhed og øde”, og “der var mørke over urdybet”, der læser vi, at “Guds ånd svævede over vandene” (1 Mos 1,2).

Gud var der! Han skabte. Han satte orden på kaos. Han ville være sammen med mennesker… og det vil han stadig! Derfor giver han dig troen… derfor nærer han troen i dig… fylder dig med tro… så du kan mærke ham! Så du kan mærke, at han er der… der, hvor intet andet når hen – så er hans hånd så stærk! Og han holder fast i dig! Han slipper dig aldrig.

Se op… med troens øje! Og du ser Jesus…

“vi ser hen til Jesus, troens banebryder og fuldender” (Hebr 12,2).