At være elsket

Oplært af Gud til at elske

Ja, Paulus skriver: “Om broderkærligheden har I ikke brug for, at der skrives til jer, for I er selv oplært af Gud til at elske hinanden, og I viser jo kærlighed mod alle brødrene i hele Makedonien” (1 Thess 4,9-10).

Min kære Jesus… dette er et løfte – du oplærer os i at elske… Åh, jeg har lyst til at bede for dem, som ikke elsker… Dem, som ikke selv er blevet elsket… Dem, hvor kærlighedslivet har gjort så ondt, hjertet synes så dødt, sanserne til at elske er slidt ned… Jesus oplær dem til at elske!

“For Guds kærlighed er udgydt i vore hjerter ved Helligånden” (Rom 5,5).

Jesus, udgyd selv din din kærlighed i deres hjerter! Din kærlighed – den, som kommer fra dig – og bare modtages. Den fylder rigt og levende, varmt og favnende, blomstrende og evig… Fyld de kolde, døde hjerter… Ja, så de ikke er kolde og døde længere… For du er der! Og du er kærlighed!

“Og Herren lade jer vokse og blive overstrømmende rige i kærligheden til hinanden” (1 Thess 3,12).

Åh, Jesus, giv dem din store nåde og velsignelse: Lad dem opleve glæden ved at elske hinanden! Ja, overstrømmende rige! I kærlighed – til hinanden! Lad din forunderlig stærke kærlighed folde sig ud imellem dem…

Tak, kære Jesus… fyldt af dig og oplært af dig… Vi tager imod din kærlighed! I sin rigelighed… og den strømmer videre til andre…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *