Som vi så på i går, så slap Elias’ tålmodighed op… han ventede ikke på Gud længere… han løb – i frygt… uden at spørge, hvad Gud ville gøre ved situationen… Og… kan vi ikke godt genkende os selv der? At vi handler – uden at bede først… At vi går – uden at spørge Gud, om det er hans vej… At vi kun hører de ydre ‘trusler’ og vores indre panik – og ikke Guds stemme… Men selvom Elias ikke lyttede – så gik Gud ikke væk. Og selvom Elias gik en anden vej – så gik Gud med ham. Åh, hvilken forunderlig nåde, hvilken skøn kærlighed! Gud sendte…

Jeg ser så meget gudhengivenhed og tålmodighed hos profeten Elias. Også han måtte igennem tre års tørke! Tænk på det… hvis dit liv er i tørke… i tre år – det er lang tid! Og er det mere end tre år… ja, så er det altså endnu længere tid… Men vi ser, at Gud tog sig af Elias i de år. Han var hos en enke – en anden trængende person – og fordi hun var klar til at sætte Gud først, så skete det forunderlige mirakel: “Krukken blev ikke tom for mel, og kanden kom ikke til at mangle olie” (1 Kong 17,16). Og se Elias på Karmels bjerg.…

Det ses i krisen. Hvis vi har gået med Gud igennem livet, og i vores inderste lært at læne os op ad ham uanset hvad – så vil krisen vise, at vi kan blive brudt – uden at tilliden til Gud brydes. Vi ser det fx hos Shadrak, Meshak og Abed-Nego, da de stod overfor en gloende ildovn, der kunne være den sikre død. Men de sagde: “Kommer det dertil, så kan vores Gud, som vi dyrker, redde os. Han kan redde os ud af ovnen med flammende ild og ud af din magt, konge. Og selv om han ikke gør det, skal du vide, konge, at vi ikke vil…

Jeg var glad. Jeg var på vej ned af bjerget og udsigten var fantastisk. En fryd for øje og sind. Og min krop nød at være ligesom ét med det store. Mine tanker var rettet op mod Gud. Og da begyndte jeg at synge… “O, store Gud, når jeg dit værk beskuer…… da bryder lovsang fra mit hjerte ud:O, store Gud, o, store Gud!” Jeg var ikke i tvivl om, at jeg elsker ham! Jeg elsker, at have ham i mit liv! Jeg er dybt taknemmelig over, at jeg får lov til at opleve så meget skønt sammen med ham. “Stor er din trofasthed,” sang jeg videre… og “Kun en…