At være sammen med ham

Jesus – solidarisk til det vanvittige…

Jesus var solidarisk. Det er så stort, at jeg har svært ved at finde ord for det. Gud, vil du åbne dette for os… også i forhold til hvad det betyder for vores måde at leve med andre på…

At være solidarisk… det betyder nogle gange, at man må slippe sin egen stolthed og ærekærhed… Det betyder, at man må stå på mål for noget, som er ringere, end hvis man selv havde gjort det… Det kan betyde, at man selv bliver misrepræsenteret, hvor andre opfatter, at man “også er sådan”… Det kan betyde afkald på nydelser og bekvemmelighed…

Min elskede Jesus!

“Du har kun en kort tid gjorde ham ringere end engle” (Hebr 2,7). Gud, hvor beder du mig om blot at være “jævn” i stedet for at stråle i dine gaver til mig…

“Derfor skammer han sig ikke ved at kalde dem brødre” (vers 11). Jesus, du er nådig og tålmodig, når jeg mispræsenterer dig. Jeg er egenkærlig i stedet for at elske – og du elsker stadig mig. Jeg vil, at sandheden, som jeg forstår den, skal træde frem – du stiller dig samme sted som enhver, der går sine første skridt mod dig.

“Derfor måtte han i ét og alt blive som sine brødre” (vers 17). Jesus, altid stiller du dig sammen med mig… Tilgiv mig, når jeg tager afstand fra mennesker, som ikke er “gode nok”… Åh, Jesus… jeg skammer mig over, at jeg ser “dem”, som ikke “gode nok”… Jeg bøjer mig dybt i tårer over, at jeg tænker “os” og “dem”, jeg mærker smerten over det grumme i at se et andet menneske som ringere end mig selv… Som en jeg skal hjælpe til at blive “bedre”… Åh, Jesus… Du som var klar til at blive ét med mig… Mig, som er så uendelig langt fra dig… Giv mig at elske! Rens mig fra at tage patent på hvordan du er… åh, Jesus… intet kunne være længere fra sandheden… Du kom ikke til os på en arrogant, overlegen måde – ikke en gang strålende i din guddommelige, overbevisende magt – du gik ned og blev ringere, du blev ét med os – vi som er ringe, skrøbelige, egoistiske, fejlende mennesker…. – og du skammer dig ikke over os!

Jesus, lad mig blive som dig – ved din nåde! “Som jeg har elsket jer, skal også I elske hinanden. Deraf kan alle vide, at I er mine disciple: hvis I har kærlighed til hinanden” (Joh 13,14).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *