-
To til ét
Umuligt. Hvis man lægger to stykker træ ovenpå hinanden – så bliver de alligevel aldrig til ét. Så umuligt så det ud at skulle forene Guds folk, Israel og Juda, så de igen blev til et Israel. Og lige så umuligt har det set ud mange gange i historien… i lande og i menigheder, i familier, to ægtefæller, børn og forældre, søskende… Men Herrens ord kom til Ezekiel. Og Gud beder Ezekiel tage to træstykker, skrive navn på den ene og på den anden… “Læg så det ene sammen med det andet, så du har ét stykke træ i hånden. Når nu dine landsmænd siger til dig: Fortæl os dog,…
Du vil muligvis også synes om
Morgen – bedestund
Mærker du fjendskabet med døden?
Talrige som sandet
-
Fra fjendskab til fred
Der er så meget mellem mennesker, som gør ondt… Det synes uden ende… Og den enkelte føler sig fremmed og alene, selv blandt sine egne, sine venner, sin familie… For der er for meget, der gør ondt… Forståelsen, der ikke er der… Sympatien, der er erstattet af bedreviden… Kritik overfor det, der er anderledes… Hvor går man hen i sin ensomhed? Hvor finder man nogen at høre sammen med? Er det muligt? “For han er vor fred,” siger Paulus og fortsætter: “Han gjorde de to parter til ét, og med sin legemlige død nedrev han den mur af fjendskab, som skilte os” (Ef 2,14). Fra fjendskab til fred. Så stærk…
-
Hans safirer og rubiner
Det er en del år siden. Men som en skat i mit hjerte. Det var nat. Jeg kunne ikke sove. Jeg følte mig hjælpeløs. Jeg sled med ting i mit hoved, som stormede rundt. Måske kender du det… kan ikke overskue, vakler, er udenfor menneskers mulighed for at hjælpe… Hvordan finder jeg min vej videre i det her? Jeg stod op. Tændte lys, satte mig i sofaen med et uldtæppe omkring mig, med min Bibel i skødet. Bad – uden at kunne bede… Åbnede bogen – uden at kunne finde… Læste – ud fra mit hjertes nød… Disse vers:“Du hjælpeløse, du stormhærgede,du, som ikke finder trøst,se, jeg sætter din mur…
-
Storm – og Gud
Ja, livet kan være vældig voldsomt til tider. Det kan føles, som om vores grundlag smuldrer. Der sker ting, som vender op og ned på vores liv. Der rokkes ved alt det, som vi troede, var stabilt. Gud ved det. Han ser det. Og han rækker lige ind til os med et løfte om, at hvor alt andet krakelerer – så er han der, og han rokkes ikke: “For bjergene kan rokkesog højene vakle,men min troskab mod dig rokkes ikke,og min fredspagt vakler ikke,siger Herren, der viser dig barmhjertighed.”(Es 54,10) Se… Gud fred rokkes ikke… han kan give dig fred – midt i stormen. Når alt i din verden er…
Du vil muligvis også synes om
Hvad gør så enorm en kærlighed ved dig?
Bryllupsfest
Kærlighed i de små ting
-
Spænd teltdugen ud
Jeg kan godt lide Guds udtryk for, at han genopretter og skaber muligheder for os, som vi ikke havde: “Gør mere plads i dit telt,spænd teltdugen ud,spar ikke på den!Gør bardunerne lange,og slå pløkkerne fast.For du skal brede dig mod syd og nord.”(Es 54,2-3) Tænk på det… hvor du ser begrænsninger – ser Gud muligheder.Føler du dig indespærret – Gud finder plads for dig. Gud vil, at du skal leve, blomstre, fylde i livet, være til velsignelse. Tak, Gud, jeg tager dit løfte med mig ind i denne dag… gør mit liv større… gør min flade for at række ud til andre større… lad velsignelserne, du giver mig brede sig…
-
Fra underskud til overskud
Helt ærlig, Gud, det her kan jeg bare ikke overskue… Hvad er op eller ned, ud eller ind? Hvordan håndterer jeg det? Mit hoved kører på højtryk… og mine følelser ruller i stærke bølger… Tankerne kører i ring… Bølgerne er fulde af skræmthed… Dit ord, Gud… jeg ser på løftet i dit ord: “Men hvis nogen af jer står tilbage i visdom,skal han bede om at få den af Gud,som giver alle rundhåndet og uden bebrejdelser,og så vil han få den.”(Jak 1,5) Her vil jeg stå, lige præcis her: I den bøn og på det løfte, Gud! Du, Gud, er min visdom… du ved en vej frem… Jesus, jeg stoler…
-
Mere end sejre
Hvordan kan man det? Mere end sejre? Enten sejrer man eller også sejrer man ikke… Men jeg elsker, at det står der – for det rammer mit hjerte, at “i alt dette mere end sejrer vi ved ham, som har elsket os” (Rom 8,37). For helt ærlig – nød, angst, forfølgelse, sult, nøgenhed, fare eller sværd… som er elle de eksempler der nævnes – tanken på dem kan godt give mig følelsen af, at det går aldrig… Så jeg har virkelig brug for, at Jesus gør mere. Og det er han! Han ikke bare gør mere – han er mere! Og han er hele tiden. Altid. Han hjælper mig, når…
-
Mere end forstand
Ja… Min hjerne behøver ikke at forstå det, som min tro ved… sagde Preben Kok. Og det er netop sådan en Gud, jeg har brug for. En, der er mere. Ja, for hvis Gud bare var som et menneske… hvorfor skulle han så være min Gud? Hvis Gud bare var som mig, hvorfor skulle jeg så bøje mig for ham i pris og tilbedelse? Paulus blev sendt af Gud, “for at forkynde evangeliet, dog ikke med talekunstens visdom, for Kristi kors ikke skal blive til tom tale” (1 Kor 1,17). Og videre: “For vel er ordet om korset en dårskab for dem, der fortabes, men for os, der frelses, er…
-
Ikke uden forstand
Det var en tid med vækkelse. Israelitterne var ved at genopbygge landet. Og de blev også selv genopbygget sammen med Herren. Guds lov blev oplæst af kyndige levitter: “De læste tydeligt op af bogen med Guds lov og forklarede meningen, så man kunne forstå det, der blev læst” (Neh 8,8). Mange år senere var Jesu efterfølgere dybt fortvivlede. Jesus var død – og de forstod ingenting af alt det, der var sket. Uden at de vidste det, var Jesus pludselig sammen med dem… “Og han begyndte med Moses og alle profeterne og udlagde for dem, hvad der stod om ham i alle Skrifterne” (Luk 24,27). Gud har åbenbaret sig selv…
Du vil muligvis også synes om
Livet synes så stærkt – lev det evigt
Behov for Helligånden?
En større er med os
-
Kan du have tillid til Gud?
Det er det store spørgsmål. En gang havde manden og kvinden, Adam og Eva, fuld tillid til Gud. Der var mange spørgsmål, de aldrig stillede… tror jeg, for der var ikke brug for det. Alt var jo godt. I alt mærkede de noget – uden ord – som var fyldt af det samme, som Gud selv – kærlighed. Alt omkring dem var smukt, mildt, behageligt, venligt, ja, på alle måder så tilpas at være i, at intet manglede. Men slangen stillede alligevel det grundlæggende spørgsmål: Kan I nu tro på Gud? Er det trygt at give ham jeres tillid? Det spørgsmål blev i første omgang stillet til kvindens intellekt. Ja,…
