Det er dejligt at fylde sig med det gode. Og jeg kan tænke på mange ting: God mad, gode rejser, god musik, gode venskaber, gode oplæg, gode gåture, godt vejr, gode bøger… Det gode fylder ikke kun imens – men også i form af minder. Og det gode bliver i det store og hele bedre og til mere, når vi deler det. Der er kraft i det gode. “Lad dig ikke overvinde af det onde, men overvind det onde med det gode” (Rom 12,21). Hvad tænker du på, når du læser det vers? Jeg tænker på 1:1-relationer. Oplevelser af konfliktoptrapning når vi bider af hinanden… ‘Du sagde…’ men ‘du sagde også’……

Hvad føles mere tomt end manglen på kærlighed? Jorden, der var tomhed og øde… men så svævede Guds ånd over vandene (1 Mos 1,2). Hvis det ikke var for Gud – Guds kærlighed – Guds tilstedeværelse – så ville alt virkelig være tomt. Og kærligheds-forladt. Jeg kan ikke elske. Jeg kan ikke elske dig. Min egen trang til at passe på mig selv, få min vilje, vokse – går hele tiden forud for dig. Jeg kan ikke mærke din kærlighed. Den er så grumset og i virkeligheden selvisk… ligesom min egen. Guds kærlighed! Gud elsker. Gud er kærlighed. Gud gør, at tomheden indeni mig fyldes med ham. Og så er…

Morija bjerg – det fortæller mig bare, at Gud elsker at favne os i nåde! David havde syndet. Ved at gennemføre en folketælling: “Det var ondt i Guds øjne, og derfor slog han Israel” (1 Krøn 21,7). David fik lov at vælge (!), om det skulle være tre års hungersnød, tre måneders flugt eller tre dage med Herrens sværd og pest i landet. David svarede: “Lad mid da falde i Herrens hånd, for hans barmhjertighed er meget stor” (vers 13). Plagen var stor… Men da plagen nåede Jerusalem sagde Gud: “Det er nok, træk din hånd tilbage” (vers 15). Det var på Ornans træskeplads, hvor David efterfølgende rejste et alter…