-
Han lytter – du bærer ikke alene
Vi fortæller alle beretningerne. Om Jesus der helbredte de syge. Ja, endda om andre der helbredte syge. Om Jesus der opvækker en mand, en søn, en 12-årig pige. Og så møder vi døden. Ubarmhjertig og grum. Ikke en voksen, men et barn… Det gør så ondt… Det virker så uendelig uretfærdigt… Vi bad, og vi råbte til Gud… Vi troede miraklet ville komme… Eller at lægerne ville finde den rigtige kur… Død. Hvor var du Gud? Hvorfor greb du ikke ind – og helbredte? Stiller du Gud spørgsmålet? Og fortæller du ham, hvordan du har det…? Ærligt… Gud, det her gør ondt… Jeg kan ikke være i det… Det gnaver…
Du vil muligvis også synes om
Så forskellige – men kærlighed binder os sammen
Giv dit bedste – nu
Han kalder dig til overgivelse
-
Øjenkontakt
Øjenkontakt med Gud?! Jep, det er muligt. Min oplevelse er, at det er ham, som ser mig først – og så ser jeg tilbage. Han ser altid på mig, efter mig – med kærlighed, omsorg, længsel. “For Herrens øjne spejder ud over hele jorden, så han kan vise sin styrke og hjælpe dem, der helhjertet er med ham” (2 Krøn 16,9). Så i virkeligheden er det nok, når jeg oplever, at han ser mig, at jeg oplever en nærhed ligesom øjenkontakt. Og – det er dagligt, at jeg oplever, at han ser mig… Og hermed kan du regne ud, at det sker i de helt små ting, det er enkelt, ligetil……
Du vil muligvis også synes om
I skøn skygge
Græsmarken varer bare en kort sommer
Adskillelse og nærhed
-
Et løfte om øjenkontakt
Når du vågner i morgen, så tag dette løfte med til din morgenandagt: “I retfærdighed skal jeg skue dit ansigt, mættes ved synet af dig, når jeg vågner” (Sl 17,15). Gud, du har lovet, at du vil mætte mig med dig selv, når jeg kommer til dig her til morgen. Det gør jeg. Jeg ved ikke, hvordan du vil mætte mig. Og jeg er ærlig talt træt af at forsøge at tage det ansvar selv… når jeg bare selv forsøger at få noget til at give mening, og så føles det stadig lige tørt og siger mig ingenting… Så – jeg vil gerne give slip – her – foran dit…
-
Hans blik – tager min frygt
Vi talte om vores frygt… den er ligesom en del af livet… En følgesvend som nogle gange næsten er forsvundet… andre gange tager den helt pusten fra os… Men Gud er her! … Hvordan? Hvordan mærker vi, at han virkelig er her? Hvad gør det ved vores frygt? Så var det at en fortalte om en kattekilling. Modig på livet og frygtsom på en gang. Frygtsomt for det nye, det buldrende, det ukendte, det uforståelige… … som fx en larmende køkkenmaskine! Men “moren” til killingen havde fundet en vej til at møde den lilles frygt… Hun sørgede for at have øjenkontakt med den lille størrelse inden hun tændte køkkenmaskinen… og…
Du vil muligvis også synes om
Et enkelt fokus i et kompliceret liv
Kom som et barn – kom som du er
Fra at være ét kød til at være egenrådige
-
Gud er her – i stormen
Hun havde mistet. Sin mor. Sorg… og livets store smerter… skyllede imod hende som en flod… Men så skete det forunderlige: Hun mærkede Guds nærhed, som hun kun sjældent har erfaret ham! Hun mærkede hans kærlighed – og det overgik alle de andre følelser! Frygt ikke, for jeg har løskøbt dig, jeg kalder dig ved navn, du er min. Går du gennem vand, er jeg med dig, gennem floder, skyller de ikke sammen over dig; går du gennem ild, bliver du ikke forbrændt, flammen brænder dig ikke. For jeg er Herren din Gud, Israels Hellige er din frelser. … For du er dyrebar i mine øjne, højt agtet, og jeg…
Du vil muligvis også synes om
Gud overrasker – Rørhøg
Jesus indeni – Maria og dig
Tilgivelse gør godt for din krop
-
At få hans navn
I nogle kulturer får man sin ægtefælles navn, når man gifter sig. Det er et symbol på, at man er ét, at alt dit er mit, alle mine rettigheder er dine, vi deler og er fælles om alt. Gud tager os som sin hustru: “Du skal kaldes Elsket, og dit land kaldes Hustru. For Herren elsker dig og tager dit land til hustru” (Es 62,4). Og Gud har også selv sagt: “Sæt mit navn på israelitterne, så vil jeg velsigne dem” (4 Mos 6,27). Gud har sat sit navn på dig, fordi han elsker dig. Han vil dele alt sit med dig. Han giver dig rettigheden til et evigt liv…
-
Bøn i Jesu navn
“Beder i Faderen om noget i mit navn, skal han give jer det” (Joh 16,23). Jesu navn. Jesu forunderlige navn. Guds navn. Jeg er Jehova-ropheka – Herren, der læger dig (2 Mos 15,26). Jeg er Jehovea-meqaddeshkem – Herren, der helliger jer (2 Mos 31,13) Jeg er Johvah-roi – Herren, min hyrde (Salme 23) Jeg er Jehovah-shalom – Herren er fred (Dom 6,24) Jeg beder til ham – i hans navn – i hans lægedom – og han læger mig! Jeg beder til ham – i hans navn – i hans helligelse – og han helliger mig! Jeg beder til ham – i hans navn – i hans ledelse og beskyttelse…
-
Jesus gjorde det – for mig!
Vi sang. Det var smukt. Musikken byggede op om teksten. Sanglederen formåede at gøre teksten endnu stærkere for mig. Jeg blev rørt. Jesus rørte mig! Sangen (The Power of the Cross) handler om, hvad han har gjort… for mig! Lige pludselig blev det så utrolig stærkt, at Jesus gjorde det for mig. I taknemmelighed og glæde… trillede et par tårer… Jeg så virkelig, at mit navn er skrevet i hans sår! At gennem hans lidelse, blev jeg sat fri. At hans død for evigt har knust min evige død, og at jeg i stedet får livet! Hans kærlighed og uselviske tjeneste har vundet over min egoisme. Her verset (4): Oh…
-
Ærlig magtesløshed
Jeg gik derfra med en utilpas følelse. At jeg ikke var blevet lyttet til, at jeg var blevet dømt og irettesat. Alt sammen med et smil. Det gjorde det værre. Vreden boblede op inden i mig. Og den dårlige samvittighed. Jeg skulle jo elske! Men kunne ikke… Hvordan bringer man sådan en situation frem for Herren i bøn? Åh, alt for ofte har jeg forsøgt at løse det selv. Jeg forsøgt at være “god” og opføre mig pænt… Jeg har negligeret den andens handling og tænkt, at det bare var mig, som var sensitiv… Bedt i pæne vendinger: Vær med hende, tilgiv mig at jeg reagerede så negativt… Men var…
-
Tilsyneladende umuligt
De var ude i det øde land. Der var ingen faciliteter omkring dem. Ingen steder hvor man kunne købe mad og vand. Jesus havde ikke bedt dem om at komme. De havde fulgt ham, fordi de længtes efter mere. Nu var de sultne. 5000 mænd plus kvinder og børn. Det var mange. Og Jesus og disciplene havde ikke noget mad. Stop en gang her. Du kender godt slutningen af beretningen… Har du også oplevet begyndelsen? At du er et sted, som er øde og uden frugt eller andre afkast? At du havde oplevelsen af, at du fulgte Jesus den vej – men alligevel ser du ingen løsninger på det, du står…
