At være elsket

Det gode

Det er dejligt at fylde sig med det gode. Og jeg kan tænke på mange ting: God mad, gode rejser, god musik, gode venskaber, gode oplæg, gode gåture, godt vejr, gode bøger…

Det gode fylder ikke kun imens – men også i form af minder. Og det gode bliver i det store og hele bedre og til mere, når vi deler det.

Der er kraft i det gode.

“Lad dig ikke overvinde af det onde, men overvind det onde med det gode” (Rom 12,21).

Hvad tænker du på, når du læser det vers?

Jeg tænker på 1:1-relationer. Oplevelser af konfliktoptrapning når vi bider af hinanden… ‘Du sagde…’ men ‘du sagde også’… Det hjælper ikke.

Verset før går et skridt videre, det handler om fjender: “Men ‘hvis din fjende er sulten, så giv ham noget at spise, hvis han er tørstig, så giv ham noget at drikke; for gør du det, samler du glødende kul på hans hoved.’ “ (vers 20).

Det er overraskende at blive behandlet godt, når man har gjort ondt. Ja, det er guddommeligt – for det er så naturligt for os, at give igen med samme mønt.

Gud mødte en fjendsk verden med den største kærlighed: Jesus Kristus! Det onde vil aldrig vinde over det gode… heller ikke selvom det kan se sådan ud… For en dag lukker det hele… tiden for valg er slut: Har vi valgt at lade Gud overvinde det onde i os med det gode?

JA, GUD! Og begynd i dag! Jeg takker og priser dig for, at du fylder mig med den kærlighed, som jeg ikke har!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *