• At være elsket

    Altid elsket

    “Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort.” (Joh 6,37) Jesus elsker dig så meget! Han gav sit liv for dig. Han vil altid tage imod dig. Uanset hvornår og hvordan du kommer til ham – så er der en åben favn, der venter dig. Han vil tage dig tæt ind til sig selv – og give dig et varmt og nært knus. Han holder om dig for aldrig at slippe dig igen… Menneskelige relationer kan stoppe… En, vi er nær, flytter – og vi mister kontakten. Døden skiller os så ubarmhjertigt… Der opstår uvenskab og vi skilles… Vi møder smertelig afvisning… Men sådan er det bare ikke med Jesus! Selvom du…

  • At modtage

    Guds vilje: At lytte

    ” ‘Hvem er min mor og mine brødre?’ Og han så rundt på dem, der sad omkring ham, og han sagde: ‘Se, her er min mor og mine brødre. For den, der gør Guds vilje, er min bror og søster og mor.’ “ (Mark 3,33-35) Og lige der gjorde mængden af mennesker Guds vilje ved at lytte! Guds vilje begynder altid med, at vi lytter til ham. For hvordan skal vi kende hans vilje, hvis vi ikke hører, hvad han siger… Det græske ord for lydighed er hupakoe og er sammensat af hupo, som  betyder under og akouo, som betyder at høre. Altså “under at høre”. Det er, når vi lever under…

  • At være sammen med ham

    Tro…

    “Tro er fast tillid til det, der håbes på, overbevisning om det, der ikke ses.” (Hebr 11,1) Efter dette vers følger eksempel på, hvordan det udspillede sig i nogle menneskeliv. Jeg vil dele nogle interessante kontraster med dig: Troen for den enkelte betød: Abel døde – Enok levede evigt (vers 4-5) Noa skulle blive og bygge en ark – Abraham skulle bryde op og forlade (vers 7-8) Sara fik en søn – Abraham skulle give sin søn (vers 11 og 17) Josef tjente Gud i Egypten – Moses tjente Gud ved at bringe folket ud af Egypten (vers 22-27) Israels folk gik (igennem Det Røde Hav) og blev reddet –…

  • At give respons

    En grøn katedral

    Skoven er fantastisk… Som Guds egen smukke katedral. Træerne rækker sig op med himlen. Kronerne lyser intens grønt op mod den blå himmel. Solens lys flimrer ned imellem bladene. Skovens stilhed favner mig. Her er jeg – midt i Guds egen katedral! “Alle skovens træer skal råbe af fryd for Herren, for han kommer.” (Sl 96,12) Gud møder mig – her i hans egen katedral. Han er sammen med mig i stilheden og skønheden. Jeg elsker at gå i skoven og snakke med Gud… Det næste vers fortsætter med at sige “han kommer for at holde dom over jorden”. Han hvisker i mit hjerte: Line, ingen skal dømme dig, for…

  • At være sammen med ham

    Prøvelser

    “Mine brødre, I skal kun regne det for glæde, når I kommer ud for prøvelser af forskellige slags.” (Jak 1,2) Jeg synes, den er svær… Men med et par spadestik dybere, kan den dog give mening… For det første, så kan jeg virkelig – og det mener jeg! – have tillid til Gud, at der ikke møder mig noget som helst i mit liv, uden at han er med, har hænderne om det. Så – hvorfor skulle vanskelige ting, så forhindre mig i at glædes ved livet… Så er det ligefrem en gave, at kunne glæde sig i prøvelsernes tid… For det andet, så står der: “Vi ved, at alt…

  • At være elsket

    Omsorg til gode

    Mennesker, der slås med noget, er ikke altid så behagelige at være sammen med. Måske er de bare lidt mutte og ikke så tilnærmelige. Men de kan også være mere udadreagerende, sure, kritiske, på tværs… En mand, som oplevede sådan en negativ adfærd fra en anden, sagde: “Den fyr har megen godhed og omsorg til gode.” Ja, for det er jo kun Guds kærlighed som kan give et smerteforpint hjerte nyt liv. Guds kærlighed kan tage sig af skuffelser. Guds kærlighed får vreden til at forsvinde, som solen bager tågen væk… Guds kærlighed kan smelte al kulden omkring og i hjertet væk… “Vi elsker, fordi han elskede os først.” (Joh 4,19) Vi har alle…

  • At være sammen med ham

    Fuld tillid

    “Jeg håber… at Kristus nu som altid må blive forherliget i fuld offentlighed ved det, der sker med mit legeme, hvad enten jeg skal leve eller dø.” (Fil 1,20) Paulus hang ikke ved livet på den måde, at døden skræmte ham. Hans fokus var løftet op over hans eget liv – til Guds mægtige gerning i denne verden. Så han var helt tryg i, at uanset hvad Gud gjorde i forhold til hans liv – så var det alt det, på den større scene, som virkelig talte. At Gud måtte blive æret. Det var sådan, fordi Paulus var tæt sammen med Gud hele tiden. Tilliden var stærk. Og hele hans…