Straks – der er tempo i beretningen

Vi er en lille gruppe, som er begyndt at læse Markusevangeliet sammen – og der er tempo over det: Vi lagde mærke til brugen af ordet ‘straks’. Her er nogle – og lidt tanker på baggrund af det.

Helt overordnet: Kan jeg forvente noget af Gud – straks? Er der noget, jeg kan gøre ift. Gud – straks?

“Straks da han steg op af vandet, så han himlene flænges og Ånden dale ned over sig som en due” (Mark 1,10). Jubii – i det øjeblik jeg overgiver mig til Gud – så kommer han stærkere tilstede i mit liv.

“Straks efter drev Ånden ham ud i ørkenen” (vers 12). Gud leder mig hvert eneste ‘nu’, så jeg kan lære ham bedre at kende… Men det betyder ikke, at djævelen ikke også blander sig. Så – hvis djævelen blander sig – skal jeg ikke tvivle på, at Gud er hos mig, eller at Gud leder mig, blot jeg har givet mig selv til ham af et ærligt hjerte.

“Og de lod straks garnene være og fulgte ham” (vers 18). Ja, Jesus! Jeg vil følge dig nu!

“Da det blev sabbat gik han straks ind i synagogen og underviste” (vers 21). Hjælp mig til straks at dele det, som du har givet mig.

“Og rygtet om ham kom straks ud overalt i hele Galilæa” (vers 28). Du er bare den største historie, der findes!

“Og straks de var kommet ud af synagogen, kom de ind i Simons og Andreas’ hus” (vers 29). Du kommer også straks hjem til mig, når min dør er åben!

“Simons svigermor lå med feber, og de fortalte straks Jesus om hende” (vers 30). Jesus, jeg vil også med det samme fortælle dig om alt, hvad der sker i mit liv.

“Jesus ynkedes over ham, rakte hånden ud, rørte ved ham og sagde: ‘Jeg vil, bliv ren!’ Og straks forlod spedalskheden ham, og han blev ren” (vers 41-42). Tak, Jesus, når du rører mig, en synder, så bliver jeg ren med det samme, fordi du er ren.