Ja, Jesus, Universets Skaber og Konge kom til denne jord, ydmyget som menneske. Han viste os kærlighedens inderste væsen ved at komme til os som en af os. Han viste os, at kærligheden ikke gør et menneske (eller en Gud) mindre men større, når det bøjer sig. Ja, det er nærmest, som om Jesus blev endnu større af at bøje sig. “Derfor [fordi han bøjede sig] har Gud højt ophøjet hamog skænket ham navnet over alle navne,for at i Jesu navnhvert knæ skal bøje sig,i himlen og på jorden og under jorden,og hver tunge bekende:Jesus Kristus er Herre,til Gud Faders ære.”(Fil 2,9-11) Jesus sagde det: “For Menneskesønnen skal komme i…

Vildt. Virkelig vildt. Nogle gange tænker vi slet ikke over, at Gud selv kom som en lille baby, der bøvsede og skulle have skiftet ble. Uden at rødme. Jesus. Den allerstørste. Ydmygede sig så meget. Han kom ikke til et palads, der var gjort klar med en garderobe, han lige kunne træde ind i. Han kom ikke til hyldest og tilbedelse. Nej, han kom til en stald. Han mødte hån og endte på et kors. “Kristus Jesus,han, som havde Guds skikkelse,regnede det ikke for et rovat være lige med Gud,men gav afkald på det,tog en tjeners skikkelse påog blev mennesker lig;og da han var trådt frem som et menneske,ydmygede han…

For det er Djævelens værk! “Tyven kommer kun for at stjæle og slagte og ødelægge” (Joh 10,10). Men tak Gud – verset fortsætter sådan her med det, Jesus gør: “Jeg er kommet, for at de skal have liv og have i overflod.” Og en del af den overflod, som Jesus giver, er glæde: “Sådan har jeg talt til jer, for at min glæde kan være i jer og jeres glæde blive fuldkommen” (Joh 15,11). Wau! Lad ikke andre stjæle din glæde! Se på Jesus og det, han giver dig! Stol på ham i alt! Han kan og vil hjælpe dig med alt det svære. Han vil give dig sin glæde…

“Herren er en lidenskabelig og hævnende Gud.Herren tager hævn og er fuld af harme,Herren tager hævn over sine fjender,han vredes på sine modstandere.Herren er sen til vrede, men stor i kraft og lader ingen ustraffet.”(Nah 1,2-3) Og “Gud er kærlighed” (1 Joh 4,16). Gud er vred på modstanderne af kærlighed. Han harmes, når et menneske er ondt mod et andet. Han er lidenskabelig, når nogen rører hans elskede. Åh ja, han tilgiver enhver som vil tilgives. Men den, der ikke lader Jesus bære synden – og vreden – må selv møde Guds vrede og hævn. Modsat mennesker udspringer Guds lidenskab, vrede, hævn og harme aldrig af egoisme men altid af…

Sådan er Guds lidenskab: “I må ikke dyrke andre guder, af den slags folkene rundt om jer dyrker for Herren din Gud, som bor hos dig, er en lidenskabelig Gud. Pas på, at Herren din Guds vrede ikke flammer op imod dig, så han udrydder dig fra jordens overflade” (5 Mos 6,14-15). Jeg elsker, at Gud elsker mig så højt! Som Paulus beskriver det: “For jeg våger skinsygt over jer med en skinsyge som Guds, fordi jeg har trolovet jer med Kristus, og kun med ham, for at føre jer til ham, som en ren jomfru” (2 Kor 11,2). Gud elsker mig, som sin eneste ene – og den plads…

Se dig om derude! Foråret er på vej. Og det er fantastisk. Nede i en mørk jord ligger klamme, våde, kolde løg – og ud af dem kommer vintergækker, erantis og krokus. Ingen af de blomster, der kommer op, ligner de løg, de kommer ud af – alligevel er der forskel på vintergække-løg, erantis-løg og krokus-løg. Men tænk også på, hvor stor forskel der er på en bog og et bøgetræ eller et agern og et egetræ. Det, som kommer ud af frø og løg, bog og agern – er bare meget mere forunderligt og fantastisk end det, det kom af. Ligeså med opstandelsen: “Hvad der bliver sået i forgængelighed,…

Prisen kan til tider synes høj for at lære Guds enorme kærlighed at kende. “Tag Isak, din eneste søn, ham du elsker, og begiv dig til Morija-landet. Dér skal du bringe ham som brændoffer på det bjerg, jeg giver dig besked om” (1 Mos 22,2). Av. AV! Ja, vi har slet ikke ord for, hvor smertefuld den vandring må have været. Vi får et lille glimt af, hvad der holdt Abrahams tro oppe: “for han regnede med, at Gud havde magt endog til at oprejse fra de døde” (Hebr 11,19). Isak var jo løftets søn. Abraham gik – i tillid til Gud. Men hvad lærte han (og vi) så? Om…

Jeg sad der i hendes hyggelige stue. Vi havde aftalt, at vi ville nyde en kop te og en god snak, inden jeg skulle til gymnastik. Men jeg var dårligt landet i sofaen, førend der tikkede en sms ind på min telefon, at holdet var aflyst. Øv. Jeg havde glædet mig. Men – pyt – jeg reorienterede – og i stedet glædede jeg mig over, at vi ikke længere havde den bagkant. Og – det blev virkelig en velsignelse med mere tid. Du kender det sikkert, at netop når man har lidt mere tid, så kommer man lidt dybere. Og det gjorde vi. Vi delte tanker om det daglige andagtsliv…

Jeg elsker, hvordan Gud ofte bekræfter den samme tanke flere gange. Her en historie. En veninde og jeg delte historier om, hvordan Gud i små ting havde ledt, så ting i vores liv var ‘faldet på plads’ – og at det var en stor ting. Og min veninde siger: Jeg tror, at Gud bliver stolt, når vi ser det, han gør i vores liv – ligesom forældre bliver stolte over deres børn. Da jeg igen var hjemme hos mig selv og satte mig for at læse Ordsprogenes Bog kapitel 21, stoppede mine tanker med et smil ved disse vers: “Min søn, hvis dit hjerte har visdom,glæder også mit hjerte sig,mit…

Det var morgen den 21. januar. Efter en lidt rodet nat. Jeg havde glædet mig til denne dag. En spændende arbejdsdag med ting, som jeg havde været med til at planlægge længe. Også med nye ting som jeg ikke havde prøvet før. Alt var forberedt. Jeg var rolig, da jeg gik i seng. Men alligevel kom jeg til at ‘arbejde’ lidt med tingene om natten. Så den morgen måtte jeg sige til Gud, at jeg var træt. Og jeg bad ham om noget til lige præcis denne dag i min morgenandagt. Jeg læste Malte og Maria, den 21. januar: “Hvornår mærker du tørst efter Jesus, mormor?” spørger Malte. “På samme…