Tag nu bare imod min omsorg
Mærkelig nok så er jeg lidt urolig for at skrive det her stykke… Det er en lille historie fra midt i december. Jeg var syg. Og Gud gav mig så meget omsorg – gennem menneskehænder. Og det er den historie, jeg vil dele… Måske er det grænseoverskridende, fordi det ikke handler om, at jeg er noget særligt… Det handler om, at han er noget særligt!
Min pointe med historien: Livet med Gud handler om at tage imod! Vi kan begynde vores dage i bøn: Gud, jeg vil gerne tage imod det, du vil give mig i dag… Men ofte er vi så optaget af alt det, vi vil gøre – alt det, vi tror, vi giver…
Det lignede influenza. Og på dagen med høj feber fik jeg en pakke fra en ven. En skøn personlig pakke med udklip, blade, hæfter, en bog og et billede han selv har malet til os. Da pakken kom, vidste jeg, at det var sådan en: glæd-dig-til-pakke. Og jeg glædede mig – uden at jeg orkede at åbne den… Men det gjorde jeg dagen efter – og jeg kom i gang med at læse alt det skønne… Og glædede mig i stor taknemmelighed…
Min mand var hjemme et par af dagene og kunne feje sneen væk, da den kom. Åh, så taknemmelig jeg var…
Da jeg var alene hjemme, tilbød hun at handle for mig, hvis jeg manglede noget. Åh jo, det ville da være rart… Jeg sendte en liste, undlod at skrive en buket blomster på, for så ville det nærmest være en invitation til en foræring… Hun sendte en sms, at nu var de på vej med varerne – og at det var en omsorgsgave. Nej, tænkte jeg, jeg må sige til hende, at jeg vil betale, for det er mig, som har bedt om det… Men nej, Ånden blandede sig: Tag nu bare imod... Og øverst i posen lå to buketter roser… Åh, så taknemmelig jeg var…
Og det var, som Guds stemme ringede indeni mig: Hvis du vil kunne give, må du også modtage… Du må lade mig fylde dig op – også ved dem, jeg sender til dig… Åh, jeg var så taknemmelig, så jublende glad… for det… for flere ‘små’-‘store’ ting, der skete…
Måske almindelige, naturlige ting… men Guds Ånd skrev sin historie i dem… Og mine få dage med sygdom blev også en periode med hans velsignelser – uden jeg egentlig havde spurgt: Hvad vil du give mig nu, Gud? … Men – det kunne jeg have gjort. For Gud giver og giver og giver igen…
Og ved du hvad… jeg er lille og skrøbelig indeni… hvis jeg ikke får. Så uendelig tom – hvis jeg ikke bliver fyldt. Først og fremmest af ham – men også af dem, han sender til mig… (Men hvis man hele tiden er optaget af at give… så kan man komme til at tro, at man selv er stærk…).
Tag imod! Kom til Gud for at få! Og giv det videre, som du får!
“Ham, som formår med sin kraft der virker i os, at gøre langt ud over alt, hvad vi beder om eller forstår” (Ef 3,20).
