Jeg elsker beretningen i 2 Krøn 20,1-30. Ja, ikke begyndelsen – at Joshafat møder en urimelig stor fjende og er super bange. Men det er jo i den beretning, at jeg finder nogle fantastiske redskaber, til når jeg møder det store og umulige… Og jeg ser Guds forunderlige måde at redde dem på. Her er nogle af de vers, som jeg har streget under: “Vi ved ikke, hvad vi skal gøre, men vores øjne er rettet mod dig” (vers 12). “Vær ikke bange, og lad jer ikke skræmme af denne store hær, for det er ikke jeres kamp, men Guds” (vers 15). “Men alligevel er det ikke jer, der skal…

Måske går vejen til at Gud gør noget nyt i dit liv forbi Jeriko? Jeriko. En totalt forskanset by. “Jeriko var lukket og låst for israelitterne; ingen kunne gå ud eller komme ind” (Jos 6,1). Der var de. Gud var virkelig ved at gøre noget nyt i deres liv. Et nyt land. Og det så totalt håbløst ud. Umuligt. Alt var lukket og låst. Det var ingen vej hverken ud eller ind. Men “ved tro faldt Jerikos mure, da israelitterne i syv dage havde gået rundt om dem” (Hebr 11,30). Det var noget anderledes! Ved tro. Ja… måske leder Gud din vej til noget nyt forbi Jeriko… Du skal måske…

Gud har skabt os med sund fornuft. Og tak for det, hvor har vi bare glæde af den i mange situationer. Men Gud giver os mere end sund fornuft. Det er en særlig gave fra Gud, at vi kan se det, som er langt større end almindelig sund fornuft. Troens øje. Fornemmelsen af Guds tilstedeværelse. Håber som rækker ud over det mulige. Tilliden til at Gud kan gøre det, som ser umuligt ud. “Vi ser ikke på det synlige, men på det usynlige” (2 Kor 4,18). Og der er en mening, som rækker ud over al mening, for “det synlige varer jo kun en tid, det usynlige evigt”. Så du…

Jeg var på ferie i Alperne. Temaet for mine morgenandagter var på en gang udfordrende og livgivende: “Med Kristus i smeltediglen”. Jeg havde netop læst om Guds barmhjertighed i de svære ting… Og nu gik jeg en morgentur… Gud, hvad betyder det i mit liv… Din barmhjertighed ind i mine svære ting…? Bad jeg, imens jeg gik op ad den stejle bakke – en ‘bakke’ som var ‘uendelig’… Det er min barmhjertighed, der sætter dig i stand til at gå op ad bakke… Taknemmelighed skyllede igennem mig. Ja, det var ingen selvfølge for mig, at mine ben og min krop nu var så stærke, at jeg kunne vandre, som jeg…

Hej igen. Jeg lovede i går, at jeg ville dele en personlig historie – og det er om, hvordan Gud mættede mig en dag for snart mange år siden… Det var søndag. Jeg havde meget, jeg gerne ville nå. Jeg ville lige holde en andagt, inden jeg skulle i gang – det var nogle lektier, jeg skulle have lavet… Måske jappede jeg lidt… I al fald mærkede jeg hurtigt, at det, jeg læste, overhovedet ikke mættede mig… Skulle jeg bare lade det være og så komme i gang med det, jeg skulle ha’ nået? … Nej. Nej, tænkte jeg, den uddannelse gør ingen forskel, hvis jeg mister Gud undervejs… Jeg…

Igen i dag vågnede jeg – sulten. Ja, jeg er også ret hurtigt klar til min morgenmad, men det var nu min åndelige sult, jeg mærkede først. Længslen efter Herren. Længslen efter at han skulle fylde mit tomrum indeni… Og senere så jeg dette vers:“Arbejderens sult arbejder for ham,hans mund tvinger ham til det.”(Ord 16,26) Ja. Det gode ved at mærke sulten er, at mit ønske om at blive mættet også er så stærk. Jeg har ikke lyst til at gå uden at blive mættet. Så – til dig vil jeg sige – vær ikke frustreret, hvis du mærker dit indre tomrum igen og igen. Gå til Gud – han…

Vi mødtes på stationen og faldt i snak over et smukt strikketøj… snakken fortsatte i toget, og hun foldede nogle teknikker ud for mig… Der skulle regnes… hvor mange masker for at det kunne lykkes… Og hun sagde: der er matematik i alt! Og jeg kom til at tænke på, at jeg har hørt om en kvinde, som var matematik professor, som fandt ud af, at hun kunne hækle hyperbolske planer, og bruge håndarbejdet til at illustrere de hyperbolske planer for sine studerende. Vildt. (Og er du interesseret i mere, så kan du google Daina Taimina). Sammen blev jeg med min medrejsende grebet af noget stort… Et gyldent øjeblik fuld…

Paulus skriver til Timotheus: “Men det at tro på Gud er en gevinst i sig selvfordi det betyder at vi bliver uafhængige af ydre forhold.Vi havde ikke noget med ind i verden,og vi kan heller ikke tage noget med herfra.Vi skal være tilfredsenår bare vi har mad og tøj.”(1 Tim 6,6-8) Og ved du hvad, når jeg læser historierne om Paulus – så passer tingene sammen: Han var virkelig sådan! Det her, det er autentisk. En mand – uafhængig af ydre forhold. Nemt at skrive, men i virkeligheden… “Jeg har lært at klare mig, uanset hvilke forhold jeg lever under, og jeg kender både til at have for lidt og…

“Gid du vil velsigne mig” (1 Krøn 4,10). Sådan bad Jabes. På hebraisk er der et ordspil mellem Jabes og smerte, for ved fødslen sagde hans mor: “for jeg har født ham i smerte” (vers 9). Men Jabes gik til Gud – han ønskede ikke et liv præget af smerte, men af velsignelser. Guds rige velsignelser. Tænkte han mon på Abraham? Gud kaldte Abraham – fordi han ville velsigne ham! Gud havde en vision for Abraham om, at han skulle gøre endnu større forskel! Ikke bare en forskel i Abrahams liv – men en forskel, som ville række ud til hele verden: “Jeg vil gøre dig til et stort folk…