At blive brugt af ham
-
Bed bønnen: Lad mig være mindre, du større
Åh ja, Gud siger: “Det er Herrens velsignelse, der gør rig,slid føjer intet til.”(Ord 10,22) Må vi aldrig være i tvivl om, at det er ham, der gør den virkelige forskel! Og selv alt hvad vi bruger af evner, talenter og ressourcer, har vi fået af ham. Johannes Døberen vidste det – og han var vis i sin erkendelse af, hvordan det var og skulle være: “Han skal blive større, jeg skal blive mindre” (Joh 3,30). Og faktisk bliver du først rigtig ‘stor’, når du bliver så lille! Først når du er lille, kan Gud betro dig mere af sit – så er der så at sige plads i dine…
-
Bed bønnen: Gør mit område stort, Gud
Jabes bad denne bøn: “Jabes påkaldte Israels Gud og sagde: Gid du vil velsigne mig og gøre mit område stort” (1 Krøn 4,10). Og velsignelser har vi fået, så vi kan være til velsignelse: “Jeg vil gøre dig til et stort folk og velsigne dig. Jeg vil gøre dit navn stort, og du skal være en velsignelse” (1 Mos 12,2). Jeg siger det bare: Gud har store planer for dig og mig! Han vil, at vi skal have indflydelsessfærer, som er store! Så hans velsignelser kan komme langt ud. Tænk bare: “Retskafnes velsignelse får byen til at blomstre” (Ord 11,11). Din arbejdsplads, dit nabolag, din kirke, din familie, ja, hele…
-
Tak for Herrens rige velsignelser
Ja, her sidder jeg igen og læser ord, jeg har læst før, om min fantastiske Gud: “Det er Herrens velsignelse, der gør rig,slid føjer intet til.”(Ord 10,22) Nåh, næh, bare for at tage den med det samme: Det betyder ikke, at jeg bare skal sidde på hænderne i dag. Men min flid kommer fra et ikke-slidsomt sted – med min flid udlever og omsætter jeg Herrens velsignelser. Kære Far, tak, at jeg er så rig, fordi jeg kender dig. Tak, at du har velsignet mig så meget. Tak, at du i dag lader dine velsignelser strømme ud over mig! Til overflod – en rigdom, som jeg kan dele med andre…
-
En tunge der er til velsignelse
Når det samme siges på flere måder i Ordsprogenes Bog, så får jeg flere perspektiver med mig. Og nu lagde jeg mærke til ord om tungen: “Den retfærdiges tunge er udsøgt sølv,den uretfærdiges hjerte er intet værd.”(Ord 10,20) To parallelle udsagn – fra modsatte afsæt. Jeg ser, at tunge og hjerte er parallelle. Det betyder, at når ord er som udsøgt sølv – så er det fordi, de kommer fra hjertet. Og den, hvis hjerte ikke er i det – så betyder gode ord i virkeligheden slet ingen ting. Når vores ord kommer fra hjertet, så betyder det også: “Den retfærdiges læber er hyrde for mange.”(vers 21) Må Gud velsigne…
-
Giv rigeligt – det bærer frugt
Et enkelt ord kan rumme flere perspektiver, og når man læser tingene flere gange, kommer der ofte flere perspektiver til. Jeg genlæser Ordsprogenes Bog i øjeblikket, et kapitel hver dag, hver måned. Og i dag kiggede jeg på dette ordsprog og fik nye tanker: “Et menneskes gave skaffer det pladsog giver det foretræde for de store.”(Ord 18,16) Tidligere har jeg tænkt på gaver, der gives for at opnå noget – altså som en slags ‘bestikkelse’. Men denne gange tænkte jeg på gaver givet af et rent og oprigtigt hjerte. Altså – når vi er gavmilde og deler, hvad vi har – så åbner det op for ting, vi slet ikke…
-
Gå sammen – to og to
Jesus udsendte disciple, der skulle forberede, at han senere selv ville komme. Sådan her: “Derefter udpegede Herren tooghalvfjerds andre og sendte dem i forvejen, to og to, til alle de byer og steder, hvor han selv agtede sig hen” (Luk 10,1). Og jeg stoppede op ved “to og to”. Der er en enorm styrke i at tjene Gud sammen med en anden/andre. At bede sammen: “For hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, dér er jeg midt iblandt dem” (Matt 18,20). At få hjælp af den anden, hvis man falder: “For hvis de falder, kan den ene hjælpe den anden op” (Præd 5,10). At holde varmen: “Og når…
-
Vi bad sammen – i rette tid
Jeg havde småtravlt. Jeg var ved at gøre klar til besøg. Havde lige ordnet nogle ting, hvor jeg havde lyttet til en prædiken samtidig. Nu var jeg optaget af bøn. Forbøn. Og jeg kom til at tænke på en, jeg kunne bede sammen med. Men tiden var så kort. Der var næsten ingen tid, til jeg skulle i bad, så jeg kunne være klar… Men tanken var så stærk. Var det Gud, der ville, at vi skulle bede sammen – lige nu? Så jeg ringede og nåede knap at sige noget, før hun sagde: Jeg tror, at det var Gud, der ville, at du skulle ringe lige nu! Med glæde…
-
Sig det højt – til velsignelse for en anden
Disciplene var ærlig talt modløse. De havde ikke ‘styr på’ deres liv og retning. Jesus var død og opstået, men det var ikke helt det samme som før, så – hvad nu? Simon Peter havde sagt: “Jeg tager ud at fiske” (Joh 21,3) – og de andre tog med. Men det havde været en elendig nat: De fangede ingenting! Men selv efter elendige nætter bliver det morgen, og “tidligt om morgenen stod Jesus på strandbredden; disciplene vidste dog ikke, at det var Jesus” (vers 4). Men Jesus sendte dem ud igen, og så fangede de masser af fisk! Miraklet! Ja, det samme mirakel, som Jesus gjorde i begyndelsen, da han…
-
Når mennesker ikke siger dig tak
Det kan være smertefuldt at række noget frem – der ikke bliver modtaget. Det kan gøre ondt at give – uden at få et tak. Det kan være svært at give – hvis vi bare fornemmer, at det bliver modtaget negativt. Ja, og nogle gange kan det være svært at give, når man ikke får noget igen. Som fx – hvad med at give noget til én, som er fjendtligt indstillet til dig? Lad os læse et ordsprog: “Hvis din fjende er sulten,så giv ham noget at spise,hvis han er tørstig,så giv ham noget at drikke;for da samler du glødende kul på hans hoved,og Herren vil gengælde dig.”(Ord 25,21-22) Jeg…
-
Vi skal være Guds forlængede arme
Det må have været en fantastisk oplevelse for Peter, Jakob og Johannes at være med på bjerget og se Jesus blive forvandlet til guddommelig herlighed. Ja, det var så fantastisk, at Peter ikke ønskede, at det nogensinde skulle stoppe igen. Han sagde til Jesus: “Herre, det er godt, at vi er her. Hvis du vil, bygger jeg tre hytter her, én til dig og én til Moses og én til Elias” (Matt 17,4). Men nej, det var ikke meningen. Det var ikke meningen, at de skulle blive på den skønne høj med Gud og fryde sig i hans herlighed. De skulle ned og tjene folket dernede. Ja, da de kom…