Sympatien for Kain er faldende. Måske forstod vi for et øjeblik, at han var vred over, at Gud tog imod Abels offer men ikke imod hans. Men – så bliver vi klar over, at Kain ikke har helt rent mel i posen. Gud går nemlig ikke væk – men kommer og stiller Kain spørgsmål om hans vrede – og fortæller Kain, at hvis han gør det gode, kan han se frit op – men ellers vil det være synden, som lurer ved døren. Ups! Kain var i gang med at synde. … Men ikke uden Guds løfte: Du kan herske over den, Kain! (1 Mos 4,7). Men det vil Kain…

Er historien skrevet, for at vi skal undre os og stille spørgsmål? Altså: Det var historien. Er den eneste forskel hvem Gud tager imod? Hmm, er det i udgangspunktet ikke en historie, som man kan undre sig over? Det var den historie, som gjorde “Kain meget vred” (1 Mos 4,5). Havde han ret til at være så vred? Nej. For der er noget til historien, som vi ikke vidste tidligere, men som ligger imellem linjerne i det, som Gud nu siger til Kain: “Hvorfor er du vred, og hvorfor går du med sænket hoved? Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det…

Så blev Bibelen skrevet. Og hvad er det så for en historie? Er det historien om Gud? Om mennesker? Om frelsen? Tja, mon vi ikke godt kan sige ja til det hele? Men der er et helt enormt skift fra bogens første blade og til fortsættelsen. Bogen begynder med historien om Skaberguden, som skabte alting så godt. Alt var virkelig godt! Det er aldrig set siden. Og derfor blev historien en anden. Som tankeeksperiment kan vi da godt forestille os en historie om Gud, som bare er god. Kapitel efter kapitel. Gud sammen med mennesker i en skøn syndfri verden. Alt er godt. Og ingen ville være i tvivl om,…

Hold da op, den overskrift forpligter: “Derfor”… Men altså: De spiste jo bare en frugt af et træ? Hvorfor var Gud så ekstrem i forhold til det? Kunne han ikke bare sige pyt? Tilgive? Give dem en ny chance? Nej. Nej. Det handlede ikke bare om at spise af et træ. Det handlede om, hvem menneskene gav deres tillid. Gud eller slangen. Måske kan vi også sige, at i Guds univers er der ikke så mange forskellige kategorier for synder… hvide og grå, sorte og lystløgne og skødesynder… “Nej, det er jeres synder, der skiller jer fra jeres Gud” (Es 59,2). Alle synder. Måske er stolthed så en anelse værre…

Det kan se så nemt ud: “Hendes afkom skal knuse dit hoved” (1 Mos 3,15). Og vi kan se en stor solid fod i en kraftig sko, som træder på et slangehoved, så slangen dør med det samme. Men sådan var det ikke. Jesus var afkommet – og metoden var en helt anden. Ja, det er faktisk den store kærlighedshistorie som gør, at jeg er så vild med Gud og har tillid til ham! Men altså, her fra start, så er jeg så taknemmelig for, at Gud tog ansvar! Helt ærlig, menneskene vente jo ryggen til ham, sked på ham – eller hvilke moderne ord vi nu ellers vil bruge,…

Slangen, djævelen var en engel i himlen, da han begyndte at så tvivl om Guds godhed for at ophøje sig selv. Ja, det var løgn, men han var djævelsk dygtig til det, og fik en tredjedel af englene med på sin side (Åb 12,3-4; Job 38,7). Vi læser historien: “Og der blev krig i himlen. Mikael og hans engle gik i krig med dragen, og dragen og dens engle tog kampen op,  men kunne ikke stå sig, og de havde ikke længere deres plads i himlen.  Den blev styrtet, den store drage, den gamle slange, som hedder Djævelen og Satan, og som forfører hele verden – styrtet til jorden, og dens engle…

Slangen løj. Hvorfor ville djævelen – i form af en slange – så tvivl om Guds godhed? Løgn er et gement træk. Hvis man ikke kan vinde på ærlig vis – og må lyve… Huff. Og slangen er afsløret med det samme. Midt imellem Bibelens vers før og efter. Vi kan godt se, at slangen løj om det, Gud sagde – eller såede stærk tvivl i al fald. Vi fornemmer de ufine hensigter. Og tager vi hele Bibelen med, så siger Jesus om Djævelen: “Når han farer med løgn, taler han ud fra sig selv; for løgner er han og fader til løgnen” (Joh 8,44). Hvorfor? Hvorfor i al verden…

Vi åbner bogen og møder Skaberguden: Gud. Han er intet mindre end fantastisk. Alt, hvad han laver, er bare godt! Godt! Og det er rammen for livet for mennesker. Godt. Og menneskene er skabt i Guds eget billede. Og det er godt! Men allerede i det andet kapitel får vi at vide, at det onde eksisterer. Der er et træ, hvor mennesket vil kunne få kundskab om godt – og ondt. Men det må de ikke spise af. Så – de skal altså kun kende det gode. Det lyder – fortsat – så godt. Ja, jeg kan faktisk godt lide denne gode Gud – selvom jeg kun i begrænset omfang…

Mennesker dømmer ofte Gud ud fra den verden, de ser. Spørgsmålet – eller anklagen – rejser sig: Kan Gud være god, når verden er ond? Paulus har formuleret det – med et citat fra Salme 51,6:“Så du skal kendes retfærdig, når du anklager, og vinde, når du dømmer.” Så Gud selv er under anklage: Er han retfærdig i det, han gør? Er Gud retfærdig i det, han ikke gør? Det er stærke spørgsmål – som kræver svar! Hvorfor kræver det svar? Jo, for hvordan kan vi have tillid til Gud, hvis vi betvivler hans retfærdighed? Hvordan kan vi tro på ham, hvis han i virkeligheden er ond? Jeg er vokset…