At have tillid

Har Gud sine udvalgte favoritter?

Han siger det jo nærmest selv, ikke: “Herren sagde til Abram: ‘Forlad dit land og din slægt og din fars hus, og drag til det land, jeg vil vise dig. jeg vil gøre dig til et stort folk og velsigne dig. jeg vil gøre dit navn stort, og du skal være en velsignelse. jeg vil velsigne dem, der velsigner dig, og den, der forbander dig, vil jeg forbande. I dig skal alle jordens slægter velsignes’ “ (1 Mos 12,1-3).

Abraham lyder da ret udvalgt, ikke? Gud ville gøre ham til et stort folk og velsigne ham!

Jep. Men med hvilket formål? Han skulle være til velsignelse. Og alle på jorden skulle velsignes på grund af hans slægt. Så er hele verden med igen!

Så – nej – Gud har ikke sine favoritter. Frelsen er for alle.

Jeg har nogle gange tænkt på, at måske var Abraham den eneste, der ville Gud? I al fald kan vi læse, at hans far Tera dyrkede andre guder (Jos 24,2).

Så måske er den udvalgt, som vil udvælges?

Gud er faktisk klar til at udvælge dig – vil du?

Må han velsigne dig, så du kan være til velsignelse?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *