Så skete det igen… pludselig var jeg inde der, hvor jeg kunne mærke stedet med tomhed… Ja, jeg ved faktisk ikke, om det er et helt dækkende ord… Men, det er det sted, hvor en blanding af følelser kan skylle indover: Ensomhed, små-utilfredshed, lidt ked-af-det-hed, ikke orke… livsgnisten blafrer lidt… og ja, der er noget hult og tomt over det… Kender du det sted? Sådan i livets travlhed, så er det for mig oftest utrolig nemt at komme forbi det sted… pludselig er jeg jo optaget af alt muligt, jeg godt kan lide – job og hjemmesysler, hygge og andre mennesker…. og så mærker jeg ikke stedet… ja, nogle gange…

Hun fortalte, at hun havde mørke tanker. Ja, gentagne gange i sit liv har hun slidt med det. Har fået hjælp. Er blevet stabiliseret. Nu var der igen en periode. Hun er en dybt personlig kristen. Gud, hvad gør jeg med det her? var hendes spørgsmål. Mærk din vejrtrækning. Her er jeg. Lød Guds milde stemme i hendes sind. Hun fortalte mig det… og sammen mærkede vi, hvor fantastisk Gud er. Lige her! Som David siger: “Hvor skulle jeg søge hen fra din ånd? Hvor skulle jeg flygte hen fra dit ansigt? … så leder din ånd mig også der” (Sl 139,7.10). Du behøver ikke at gå noget sted hen…