Episode efter episode: Jesus åbenbarer, at han er mere end et menneske… og jøderne reagerer så negativt. Et par eksempler: Jesus helbreder en mand, der har været lam i 38 år. Tænk! Hvilket mirakel! Men jøderne reagerer: “Manden gik tilbage og fortalte jøderne, at det var Jesus, der havde gjort ham rask.  Derfor gav jøderne sig til at forfølge Jesus, fordi han havde gjort dette på en sabbat.  Men Jesus sagde til dem: ‘Min fader arbejder stadig, og jeg arbejder også.’  Derfor var jøderne endnu mere opsat på at slå ham ihjel; for ikke blot brød han sabbatten, men han kaldte også Gud sin fader og gjorde sig selv Gud lig” (Joh 5,15-18).…

Nej, for måske er det faktisk lige omvendt: At der, hvor det synes mest mørkt, der er behovet for lyset størst. Jesus gik hen, hvor der var mørkt… Der står: “Da Jesus hørte, at Johannes var blevet sat i fængsel, drog han bort til Galilæa.  Men han forlod Nazaret og kom og bosatte sig i Kapernaum ved søen, i Zebulons og Naftalis land, for at det skulle opfyldes, som er talt ved profeten Esajas, der siger: Zebulons land og Naftalis land,Vejen langs Havet, Landet på den anden side af Jordanog Folkeslagenes Galilæa, det folk, der sad i mørket, har set et stort lys,og de, der sad i dødens land og skygge, for…

Der er en tilsnigelse i overskriften… og alligevel – ved Guds nåde – så er det sandt. For de gode gerninger, som han lægger ud for mig – bliver jo også mine. Sammen med ham. Hvilken skøn nåde. Lad os læse teksten – som jeg holder utrolig meget af: “For hans værk er vi, skabt i Kristus Jesus til gode gerninger, som Gud forud har lagt til rette for os at vandre i” (Ef 2,10). Det er ord fra ham til mig, som jeg kan læne mig ind i hver eneste morgen. Når jeg møder dagen – en dag med skønne mange timer – men også med meget mere, jeg…

Det var sådan, det var for Johannes Døberen. Det er i grunden et ‘vildt’ perspektiv, når vi ser på situationen med almindelige menneskelige øjne: Ingen personlige ambitioner. Det er ikke det almindeligste… og Johannes disciple havde også svært ved det. De kom og sagde til Johannes: “Rabbi, han, som var hos dig på den anden side af Jordan, han, som du har vidnet om, han døber nu selv, og alle kommer til ham” (Joh 3,26). Hører vi fristerens stemme? Johannes, din popularitet er truet… Johannes, du har stadig så meget at gi’… Johannes, du er ved at miste din indflydelse og magt… Men Johannes var totalt overgivet til Gud. Han…

Ja, Jesus siger, at Gud virkelig gerne vil fylde os med sin Ånd, når vi beder ham om det: “Hvor meget snarere vil så ikke Faderen i himlen give Helligånden til dem, der beder ham!” (Luk 11,13). I Jesu eget liv ser jeg, at Jesus bad og overgav sig selv til Gud – og blev fyldt af Ånden. Det skete ved Jesu dåb. Dåben, som symboliserede omvendelse – det havde Jesus ikke brug for, men han sagde til Johannes: “Lad det nu ske! For således bør vi opfylde al retfærdighed” (Matt 3,15). Og Paulus siger: “Eller ved I ikke, at alle vi, som er blev døbt til Kristus Jesus, er…

Undskyld, nu begynder jeg med at skrive noget virkelig bizart. Altså, når vi nu ved, at når vi dør, så skal vi bare ligesom ‘sove’ et øjeblik, og så vækker Gud os op til det evige liv – som bare er meget bedre end det her. Så – ville det jo egentlig være det nemmeste bare at dø nu – få det hele afsluttet – og så: vupti, evigheden! Men sådan fungerer det ikke i os – heldigvis! Vi ønsker at leve! Vi hænger ved livet. Vi ønsker at leve længe. Vi ønsker at beholde vores kære længe. Ja! Ja! – og jeg tænker: Det er simpelt hen et vidne…

De vise mænd fra Østerland er blandt de første, som Bibelen nævner, der kom til Jesus. Og de kom udefra. Udenfor jødeland. Fra hedningeland. De havde søgt Gud – som de nu kendte ham – og Gud havde sendt dem til Jesus. Da de kom, vidste de øjensynlig mere om Guds Søn – end ypperstepræsterne og de skriftkloge… Ja, og de havde taget Jesus til sig – som Guds Søn! “Og de gik ind i huset og så barnet hos dets mor Maria, og de faldt ned og tilbad det” (Matt 2,11). Det gjorde ypperstepræsterne og de skriftkloge ikke… Mit hjerte fyldes med ydmyghed i forhold til alle dem “udefra”…

Og giveren af denne gave er Gud! Zakarias, Johannes døberens far var “fyldt med Helligånden og profeterede” (Luk 1,67): “og give os at tjene ham uden frygt” (vers 74). Og de to ting hænger sammen: At tjene Gud – og at være uden frygt. Sådan er Guds gave nemlig. Når vi har fokus på Gud, ham som vores center og vores første, når vores ønske er først og fremmest at være hans, at gå hans ærinde og leve for ham – ja, så sætter Gud os fri af alt det andet… og af frygten for hvad alt det andet kan gøre os… Vi forsikres i hjerterne: Gud tager sig af…

Ja, det står sådan her: “Find din glæde i Herren,så giver han dig, hvad dit hjerte ønsker.”(Sl 37,4) Og jeg elsker det vers! Glæde – og hvad jeg ønsker – det er da livets fryd! Og heldigvis siger versene rundt om lidt mere om, hvad jeg skal gøre. “Far ikke op over forbryderne” (vers 1) – ok, Line, slip al din ‘retfærdige’ harme over ‘de andre’… “Overgiv din vej til Herren, stol på ham, så griber han ind” (vers 5) – slip dine bekymringer, det er ikke dig, der skal løse det… Hver eneste gang, det kryber ind i dine tanker – så giv det til mig… Udfør handlingen: At…