Jesus gør det – også på afstand

Jeg havde netop fordybet mig i historien om helberedelsen af den kongelige embedsmands søn i Johannesevangeliet 4,43-54. Og den slutter med verset: “Dette sit andet tegn gjorde Jesus, efter at han var kommet fra Judæa til Galilæa.”

Andet tegn? Hvad var så det første tegn? spurgte jeg mig selv… Jo, i samme by, Kana i Galilæa, var det første tegn, at Jesus gjorde vand til vin ved et bryllup (Joh 2,1-11).

Hmm, tænkte jeg, er der mon nogen paralleler i de to beretninger? Den første og den anden. Og ja, det fandt jeg. Lad mig dele en enkelt parallel.

I beretningen med vand til vin siger Jesus til dem: “Fyld karrene med vand.” Bemærk, vand. Og så sagde han: “Øs nu op og bær det hen til skafferen.” Det var det hele. Men skafferen fik altså vin i munden, da han smagte på den.

I beretningen om helbredelsen af den kongelige embedsmands søn, så sker miraklet i det øjeblik, Jesus siger: “Gå hjem, din søn lever.” Jesus var ikke det samme sted som sønnen. Og det var først dagen efter, at faren blev klar over, at det var sket i samme øjeblik, som Jesus havde sagt det, da faren spurgte sin tjenere om, hvornår sønnen havde fået det bedre – og “da forstod faderen, at det var sket netop i den time, da Jesus havde sagt ‘Din søn lever.’ “

To ens pointer: Begge dele skete, fordi Jesus sagde det. Han gjorde ikke andet. Han var på afstand. Alligevel skete det.

Tænk, hvis tjenerne ikke havde fyldt karrene med vand… Tænk hvis de ikke havde haft tillid nok til at gøre det, der så vanvittigt ud…

Tænk, hvis faren ikke var kommet og havde spurgt Jesus, om at helbrede hans søn…

Som du kan se, så er afstand ingen hindring… Gå til Jesus! Bed! Tro på hans løfter! Gør, hvad han siger. … Ja, tænk, hvad kan der ikke ske, når du gør det… Det ved bare Gud…

Skriv et svar