Kender du længslen, som bare Gud kan stille? Sådan havde jeg det den aften. Jeg havde været ‘på i tjenesten’ – sammen med dejlige mennesker, koncentreret om Guds rige. Nu var jeg træt og lå i min seng. Følte stort behov for Gud. Det blev dette vers, der udtrykte min længsel: “Kun ét ønsker jeg fra Herren,kun det længes jeg efter:At bo i Herrens hus,så længe jeg lever,så jeg kan fryde mig over Herrens herlighedog søge svar fra ham i hans tempel.”(Sl 27,4) Nær dig, min Jesus! Næste morgen var min længsel der stadig. Jeg bad med Bibelen åben, og Gud ledte mig til det ene sted efter det andet,…

Moses og Gud har gang i en samtale om, hvad Gud vil gøre, og Guds kald til Moses i det: “Gå nu! Jeg vil sende dig til Farao. Du skal føre mit folk israelitterne ud af Egypten” (2 Mos 3,10). Moses kommer med indvending efter indvending – og Gud tager sig af dem en efter en. Et af Moses’ spørgsmål til Gud er: “Når jeg kommer til israelitterne og siger til dem, at deres fædres Gud har sendt mig til dem, og de spørger mig, hvad hans navn er, hvad skal jeg så sige til dem?” Og Gud svarede Moses: “Sådan skal du sige til israelitterne: Jeg Er har sendt…

Læg lige mærke til det: “Moses vogtede får for sin svigerfar Jetro, præsten i Midjan. Da han engang havde drevet fårene langt ud i ørkenen, kom han til Guds bjerg Horeb. Dér viste Herrens engel sig for ham” (2 Mos 3,1-2). Engang, da Moses var langt ude i ørkenen med sine får, åbenbarede Gud sig for ham. Langt ude. Nogle gange kan vi føle os langt ude. Væk. Måske nærmest totalt uden for rækkevidde af Guds hånd. Men nej. Gud er ved at lede dig tættere på. Fyrre år tidligere troede Moses, at det ‘var nu’. Og det var godt nok længe siden… Men Gud havde en plan. En timing.…

Åh ja, for Gud vidste! Gud vidste, at Moses var manden, som han kunne bruge til at lede sit folk ud af Egypten, gennem ørkenen, lige til det lovede land. Gud vidste, lige præcis hvilken forberedelse Moses havde brug for, for at blive klar. Gud vidste, at opgaven ville opleves meget overvældende for Moses. Gud vidste, at Moses stadig havde skridt at gå for at vokse i tillid til Gud og ikke tro, at han skulle kunne det hele selv. Gud vidste, at Moses havde brug for et menneske. Og Gud sendte Aron! Når vi læser mødet mellem Gud og Moses i 2 Mosebog kapitel 3-4, så fortæller Gud Moses,…

Mange ting i verden ændrer sig. Den verdensorden, der var i går, er måske ikke den samme som den, der er i dag… Men foråret er i fuld gang. I en rytme som vi kender: først kommer det, så kommer det… Og når vi ser det, så kan det minde os om, at Gud er bag det – han har styr på det – ham kan vi stole på! “Jesus Kristus er den samme i går og i dag og til evig tid” (Hebr 13,8). Og han har også lovet os: “Så længe jorden står,skal såtid og høsttid,kulde og varme,sommer og vinter,dag og natikke ophøre.”(1 Mos 8,22) Sammen med Gud…

Ja, det bliver ikke ved med at gå. En dag slutter denne verden. Gud viste det til kong Nebukadnesar i en drøm – som han dog ikke kunne huske i første omgang. Men på Daniels bøn viste Gud den også for Daniel. I drømmen viste Gud dem en mærkelig billedstatue. Først et hoved af guld, bryst og arme af sølv, mave og hofter af kobber, benene af jern og fødderne af jern og ler. Pointen var, at rige afløser rige – Nebukadnesar var hovedet af guld. Det kunne han godt lide. Til gengælde kunne han ikke lide resten. Jeg kan bedst lide det sidste, som handler om den tid, vi…

Verdens fyrste – det er da noget, skulle man synes. Ham, der inspirerer og hjælper til magt – og ja, korruption og ondskab. Han har en meget stor plade at arbejde på i denne verden! Han ville også gerne være stor: “Tænk, at du faldt fra himlen,du strålende morgenstjerne!Du er slynget til jorden,du som besejrede folkene.Du sagde ved dig selv:‘Jeg vil stige op til himlen,højt over Guds stjernerrejser jeg min trone;jeg tager sæde på bjerget, hvor guderne samles.”(Es 14,11-12) Han ville være så stor. Men han blev meget mindre, end han var. Ingen strålende morgenstjerne mere. Nok ser det ud til, at han har magt og besejret mange. Men han…

Jeg sad i toget på vej til en optagelse til Aftenkirke (13/12) med afsæt i min børnebog Malte og Maria taler om Jesus. Åh, det har været sådan en velsignelse at skrive den bog – og nu glædede jeg mig rigtig meget til at tale med aftenkirkeværten om det. Det var ham, der ville lede samtalen, så der var egentlig ikke noget, jeg skulle forberede; så jeg sad bare og læste lidt her og der for at bevæge mig ind i Malte og Marias dage med mormor og Jesus. Som jeg læste… så kom den lille kritiske stemme i mit sind: Er det her virkelig godt nok? Vil det røre…

Måske har du rent faktisk brug for en konge?! Israelitterne ville have en konge. De sagde: “Vi vil have en konge over os, så vi kan få det ligesom alle de andre folk. Vores konge skal herske over os og rykke ud i spisen for os og føre vore krige” (1 Sam 8,19-20). Første argument: Få det ligesom alle de andre folk. Ved første øjekast ikke så godt et argument. Israelitterne skulle jo netop ikke være som ‘alle de andre’. De skulle være Guds folk. Så det andet argument: En konge, der herskede og tog sig af deres krige – det var jo godt nok. Det havde de brug for.…