Vil I være mit folk? Hvis I vil lade mig være Gud – så vil jeg gå foran jer. På en måde er det en invitation og mulighed, Gud giver israelitterne. Vi har de sidste dage set på, hvordan riger opstår, og riger forsvinder – og hvordan Gud er et eller andet sted i kulissen og bevarer, sætter grænser, giver tid – men også slipper og lader uddø. Kort efter udgangen af Egypten, mens de ligger i lejr ved Sinaj bjerg, siger Gud: “Se, jeg sender en engel foran dig. Han skal bevare dig på vejen og føre dig til det sted, jeg har beredt. Giv agt på ham og…

Sådan står der: “Amalekitterne kom og gik til angreb på israelitterne i Refidim” (2 Mos 17,8). Altså: En fjende tog initiativet til krigen. Moses lægger op til to handlinger: Mennesker gør noget med mennesker. Mennesker gør noget med Gud. “Da sagde Moses til Josva: ‘Udvælg nogle mænd, og ryk ud og kæmp mod amalekitterne! I morgen vil jeg stå på toppen af højen med Guds stav i min hånd” vers 9). Dagen efter gjorde Josva, som Moses havde sagt, og “Moses, Aron og Hur var gået op på toppen af højen” (vers 10) – og så sker det forunderlige: “Når nu Moses løftede hånden, fik israelitterne overtaget;men når han lod…

Når vi kigger på Det gamle Testamentes krige, så ser vi igen og igen noget helt andet end det, man normalt ville forvente! Det er simpelt hen ikke naturligt. Det er overnaturligt. Det er ikke mennesker, der gør det – det er Gud! Og i mange af historierne kan vi finde en dyb åndelig visdom, her i en verden hvor vi er midt i en åndelig kamp. Var det Gud eller israelitterne, der vandt over Farao, da israelitterne blev fri? Klart Gud! Gud sendte plagerne. Gud åbnede – og lukkede – havet: Israelitterne gik tørskoede over; egypterne druknede. Da de stod der ved havet, sagde Moses til folket: “I skal…

Vi så i går, at Guds eget folk også blev overtaget af andre folkeslag, når de valgte Gud fra. Sådan gik det til, at Daniel og hans venner og mange andre israelitterne blev taget til fange i Babylon. Som Daniels bog begynder: “I Judas konge Jojakims tredje regeringsår drog babylonerkongen Nebukadnesar mod Jerusalem og belejrede den. Herren gav Judas konge Jojakim i hans magt…” (Dan 1,1-2). Daniel ved det, og nu ved vi det også som læsere: Det var Gud, som gav israelitterne i Nebukadnesars magt. Det var ikke, fordi Nebukadnesar var den stærkeste… Tænk lige over det… Og Gud ønsker, at de omvender sig. Kong Salomo vidste også det,…

I går læste vi følgende om et folkeslag, amoritterne, og det blev sagt af Gud til Abraham: “Først i det fjerde slægtled skal de vende tilbage hertil, for målet for amoritternes synd er endnu ikke fuldt“ (1 Mos 15,16), og dette perspektiv uddyber Gud, da Israel skal til at indtage Kana’ans land. Gud siger: “Hør, Israel! Du skal i dag gå over Jorden for at fordrive folk, der er større og mægtigere end du, og erobre store og himmelhøjt befæstede byer” … “Men når Herren din Gud jager dem væk foran dig, så sig ikke til dig selv, at det skyldes din egen retfærdighed, at Herren har ført dig ind…

Når israelitterne fik lov – eller ikke fik lov – til at vinde over et andet folkeslag – så var det ikke bare ’tilfældigt’. Se her, hvad Gud siger til Abraham mange år tidligere: “Først i det fjerde slægtled skal de vende tilbage hertil, for målet for amoritternes synd er endnu ikke fuldt” (1 Mos 15,16); altså, før deres nådetid var udløbet, måtte de ikke røres. Og på deres rejse kom der en helt serie af folk, som israelitterne ikke måtte røre: “Jeg vil ikke give jer så meget som en fodsbred af deres land, for jeg har givet Esau Se’irs bjerge i eje. Den mad, I skal spise, og…

Guds udvalgte skal have et land, og så sender Gud dem for at udrydde alle de andre i det land! Mange mennesker står totalt af overfor troen på en kærlig Gud i den historie! Hvad handler det om? Altså, først siger Gud til Abraham: “Jeg giver dine efterkommere dette land fra Egyptens flod til den store flod, Eufratfloden:  kenitterne, kenizzitterne, kadmonitterne,  hittitterne, perizzitterne, refaitterne,  amoritterne, kana’anæerne, girgashitterne og jebusitterne” (1 Mos 15,18-21). Og senere siger han til israelitterne i ørkenen, efter de har forladt i Egypten: “Min engel skal gå foran dig og føre dig til amoritterne, hittitterne, perizzitterne, kana’anæerne, hivvitterne og jebusitterne; dem vil jeg udslette” (2 Mos 23,23). Ingen tvivl. Der…

Intet mindre. Jeg elsker Shadraks, Meshaks og Abed-Negos svar, da kongen truer dem med ildovnen: “Nebukadnesar, vi behøver ikke at svare dig. Kommer det dertil, så kan vores Gud, som vi dyrker, redde os. han kan redde os ud af ovnen med flammende ild og ud af din magt, konge. Og selv om han ikke gør det, skal du vide, konge, at vi ikke vil dyrke din gud, og at vi ikke vil tilbede den guldstøtte, du har opstillet” (Dan 3,16-18). DET ER VIRKELIG TILLID! De har tillid til Gud! Det er lige det, vi spurgte efter i går: Kan vi have tillid til Gud? Og her har vi fundet…

Så, en case kan virkelig hjælpe os. Jeg har fundet en, som var udvalgt: Josef! I al fald var han det af sin jordiske far, Jakob, men det ser også ud til, at han var Guds udvalgte. Men først – meta: Vi har gang i at finde ud af, om Gud er tillid værdig. Altså – vi kigger på nogle af de ‘svære’ historier… eller nogle af de ‘svære ting’ i historierne… Eller – måske er vi bare ved at søge at finde noget om Guds perspektiv… Altså at forstå Bibelen og historierne om mennesker ud fra hvad Gud vil sige til os… hvad han inviterer os til at undres…

Han siger det jo nærmest selv, ikke: “Herren sagde til Abram: ‘Forlad dit land og din slægt og din fars hus, og drag til det land, jeg vil vise dig. jeg vil gøre dig til et stort folk og velsigne dig. jeg vil gøre dit navn stort, og du skal være en velsignelse. jeg vil velsigne dem, der velsigner dig, og den, der forbander dig, vil jeg forbande. I dig skal alle jordens slægter velsignes’ “ (1 Mos 12,1-3). Abraham lyder da ret udvalgt, ikke? Gud ville gøre ham til et stort folk og velsigne ham! Jep. Men med hvilket formål? Han skulle være til velsignelse. Og alle på jorden…