Konsekvensen for folkeslag, når de synder

I går læste vi følgende om et folkeslag, amoritterne, og det blev sagt af Gud til Abraham: “Først i det fjerde slægtled skal de vende tilbage hertil, for målet for amoritternes synd er endnu ikke fuldt“ (1 Mos 15,16), og dette perspektiv uddyber Gud, da Israel skal til at indtage Kana’ans land.

Gud siger: “Hør, Israel! Du skal i dag gå over Jorden for at fordrive folk, der er større og mægtigere end du, og erobre store og himmelhøjt befæstede byer” … “Men når Herren din Gud jager dem væk foran dig, så sig ikke til dig selv, at det skyldes din egen retfærdighed, at Herren har ført dig ind i dette land, for at du skulle tage det i besiddelse; nej, det er på grund af disse folks uretfærdighed, at Herren driver dem bort foran dig” (5 Mos 9.1.4).

Og – der er et perspektiv mere – dette gjaldt ikke kun ‘de andre folk’, men også Guds folk, israelitterne. Hvis de forlod Guds vej, så siger han, at “Du undlod at tjene Herren din Gud med glæde og af hjertens lyst, fordi du havde rigeligt af alt; derfor skal du trælle for den fjende, Herren sender imod dig, under sult, tørst og nøgenhed og mangel på alt; han vil lægge et jernåg på nakken af dig, til han får dig tilintetgjort. Herren skal rejse et folk fra det fjerne imod dig; fra jordens ende kommer det, ligesom ørkenen, der slår ned, et folk med hårde ansigter, som ikke tager hensyn til gamle og ikke viser barmhjertighed mod unge. Det skal æde frugten af dit kvæg og frugten af din jord, til du er tilintetgjort; det skal ikke levne dig noget korn, vin eller olie, ej heller dine oksers afkom eller dine fårs tillæg, til det har fået dig udryddet. Det skal belejre dig i alle dine byer, indtil dine høje, stejle mure, som du satte din lid til, er faldet i hele dit land” (5 Mos 28,47-52).

Og – det var lige præcis det, der også skete på et tidspunkt: “Herren, deres fædres Gud, sendte dem igen og igen advarsler gennem sine sendebud, fordi han ville skåne sit folk og sin bolig. Men de spottede Guds sendebud og lod hånt om hans ord, og holdt hans profeter for nar, indtil Herren blev så vred på sit folk, at han ikke længere ville skåne det. Han lod kaldæerkongen drage op mod dem” (2 Krøn 36,15-17).

Så måske er den store historie: Gud går ikke væk! Midt imellem verdens folkeslag er han – og han velsigner der, hvor himmelens principper følges – og der, hvor der er stor ondskab, sætter han begrænsninger.

Og det overordnede formål: At så mange som muligt skal vælge at tjene ham!