-
Forlæng ikke din smerte ind i fremtiden
Det er nemmere sagt end gjort. Det hedder ‘bekymring’. Bekymring er en fantastisk accelerator for – at gøre ting værre. Ikke nok med at du mærker smerten nu – du bærer den ind i fremtiden ved din bekymring og forestilling om, hvor længe det vil vare, og hvor slemt det vil blive. Jesus vil hjælpe os med at slippe den bekymring, ved at vi søger ham: “Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift. Så vær da ikke bekymrede for dagen i morgen; dagen i morgen skal bekymre sig for det, der hører den til. Hver dag har nok i sin…
-
Et fællesskab – hvor du aldrig er alene
Jesus var altid i et fællesskab. Med sin far. “Men jeg er ikke alene, for Faderen er med mig” (Joh 16,32). Og Gud sagde i begyndelsen: “Det er ikke godt, at mennesket er alene” (1 Mos 2,18). Vi er skabt til at indgå i fællesskaber. Med Gud. Med mennesker. De menneskelige fællesskaber var langt fra lette for Jesus. Mennesker forstod ham ikke. Mennesker satte fælder for ham. Mennesker kom for at få hans mirakuløse indgriben – ikke fordi de ville ham. Mennesker slog ham ihjel. Men Gud var der. Fordi Jesus var så tæt med Gud, kunne han være så tryg, tjene under så vanskelige omstændigheder og møde så svingende…
-
Står du sikkert i nåden?
Ja, og nu kommer jeg også til at tænke på udtrykket: At være godt plantet. Det er at stå sikkert. Da jeg tog min uddannelse som fysioterapeut for mange år siden, brugte vi ordet ‘grounding’. Nu slog jeg det lige op i en ordbog: “det at etablere fysisk og mental forankring og ro, fx gennem legemlige øvelser eller meditation” I fysioterapien handlede det om, at stå godt på fødderne, at have god kontakt med underlaget – at mærke sin krop – og at det gjorde noget ved hele mennesket. Nu læser jeg så Paulus: “Ved ham har vi i troen fået adgang til den nåde, som vi står i” (Rom…
Du vil muligvis også synes om
Sig dog sandheden!
Hvile – Energi
Barmhjertighed til at gå op ad bakke
-
Det skal nok blive godt
Den gamle computer var blevet – ja – gammel. Tiden var kommet til udskiftning. Min mand og jeg var nu sammen ved den nye PC, første gang den startede op, og den skulle have en masse at vide om, hvad vi ville med den. Den var hjælpsom. Og pludselig kom også denne besked: Det skal nok blive godt! Jeg smilede og greb et stykke papir og skrev det ned: Det skal nok blive godt! Mine tanker gik langt. Med et afsæt i en gammel verden, der bliver ældre – og værre. Men det skal nok blive godt – for en dag, så kommer der en ny! “Og jeg så en…
Du vil muligvis også synes om
Fra træthed til ydmyghed
Sådan begynder det med Jesus
Hans achilleshæl – kvinder
-
Elsket – uden at du skal være noget
Det her vers er så stærkt! Indeholder virkelig fundamentet for Guds kærlighed til os! “Men Gud viser sin kærlighed til os, ved at Kristus døde for os, mens vi endnu var syndere” (Rom 5,8). Du skal ikke være fantastisk, god, elskelig eller noget som helst, for at Gud skal elske dig. HAN ELSKER DIG! Og du kan ikke gøre noget, som vil få ham til at elske dig hverken mere eller mindre. Hmm, næsten svært at forstå – det så ulig hvordan alt fungerer i denne verden… Jeg tror, vi må bede Gud om at vise os i vores hjerter, hvad det vil sige, at være elsket af ham! At…
-
Guds timing – også i ørkenen
Hvem har lyst til at være i en livs-ørken? Ikke så meget vækst, lidt tørt, livløst, beskeden stimulering, det samme dag ud og dag. Nej, vel? Men mange (alle?) mennesker har oplevet livs-ørkener. Tvivlen kan opstå: Er Gud med mig her? Måske utilfredsheden med Gud: Hvorfor gør han ikke noget? Jeg kom over disse vers: “Det var dog mig, der førte jer op fra Egypten og lod jer vandre i ørkenen i fyrre år, så I kunne erobre amoritternes land” (Amos 2,10). Gud er ikke væk i din ørken. Gud har et formål – som måske ikke nås på anden måde. Og under alle omstændigheder bruger han situationen, når du…
-
Ham – der gør den store forskel!
Åh ja, vi har brug for hvile og mad for at genvinde kræfterne – og Jesus har øje for det, som fx da disciplene kom tilbage, efter at have været i gang længe: “Apostlene samledes igen hos Jesus og fortalte ham om alt det, de havde gjort, og alt de, de havde lært folk. Og han sagde til dem: ‘Kom med ud til et øde sted, hvor I kan være alene og hvile jer lidt.’ For der var mange, som kom og gik, så de ikke engang havde tid til at spise” (Mark 6,30-31). Men der er også et overskud og en styrke, som vi ikke kan sove eller spise…
-
At miste – fyldt af taknemmelighed
Jeg skriver dette med øjnene blændet af tårer og våde kinder. For det gør ondt at miste en, man holder af. Samtidig er jeg totalt fyldt af taknemmelighed. Sådan er det med kærlighed – det gør ondt at miste! Men det var så rigt at opleve den. Så jeg ville ikke være den foruden. Heller ikke selvom det gør ondt at miste. Og jeg blev elsket – uden at der nogensinde blev stillet krav til mig.Jeg modtog så meget – uden fordringer om at give noget igen.Jeg oplevede, at Gud sendte dig på min vej. Ja, tænk, at møde kærligheden på sin vej – uventet og stærk.Tænk, at have mødt…
-
Småsulten – er det måske tomhed?
Jeg havde været meget ‘på’. Væk. Drevet et seminar. Været sammen med mennesker, lyttet, talt, været til stede. Ugen havde været godt fyldt. Jeg havde ‘leveret’ på mange ting. Nået meget. Var kommet over toppen. Nu var det fredag. Jeg kom hjem til stilheden. Solen skinnede mellem flimrende skyer. Det var weekend. Snart sabbat. Dejligt. Jeg følte en ubestemmeligt lyst på noget sødt. Følte mig ikke så tilfredsstillet af frokosten, som nok var anderledes, end hvad jeg plejede – men – jeg syntes, jeg skulle være mæt. Og så kom ubeslutsomheden, hmm, hvad skulle jeg nu? Jeg besluttede mig for at lave min styrketræning – bruge kroppen i stedet for…
-
Hun slap kontrol og fandt ro
Hun fortalte mig lidt af sin historie. Også hun – ligesom mange andre mennesker – havde forsøgt at få greb om tingene ved at kontrollere det. Men – der er så meget, vi ikke kan kontrollere. Så det var også for hende op ad bakke. Hun fortalte mig så fint, at hvis man fjernede de fleste af bogstaverne i ‘kontrol’ så blev ‘ro’ tilbage. Kontrol. En fin måde at huske det på. Roen hos Gud – når vi giver slip. “Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile” (Matt 11,28).
