At være elsket

At mødes med Gud

Bøn handler mere om at mødes med Gud, end om at få noget fra Gud. Ja, for jeg har mere brug for Gud end for, hvad jeg kan få af Gud.

Som Johannes skriver: “Den, der har Sønnen, har livet” (1 Joh 5,12).

Der var mange rundt om Jesus, som ikke tænkte sådan: “For ham, som han har udsendt, ham tror I ikke. I gransker Skrifterne, fordi I mener, at I har evigt liv i dem; og netop de vidner om mig. Og dog vil I ikke komme til mig og få liv” (Joh 5,38-40).

Her var der mennesker, som var optaget af, hvad de selv kunne få ud af Guds ord – men uden at være optaget af Gud. Ja, det lyder bizart. Og det samme sker, hvis vi bare bliver optaget af at af Gud, uden at være optaget af Gud.

Gud vil gerne give os en masse, ja meget mere og bedre end vi selv kunne forestille os det: “Ham, som formår med sin kraft, der virker i os, at gøre langt ud over alt, hvad vi beder om eller forstår” (Ef 3,20).

Og… størst af alt… så gav og giver Gud sig selv til os: “For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn (Joh 3,16).

Og nu har jeg markeret med rødt: Han elsker dig så højt! Han giver, for at du skal mærke, at du er elsket! Han giver sig selv til dig, så du kan mærke hans kærlighed og nærhed!

… og det er mere end alt andet! Alt andet bliver sat i et andet perspektiv, når vi mærker hans kærlighed… En tryghed, hvor vi hele tiden modtager det, som han giver… og vi slipper bekymringerne og udfordringen med at bede om noget, vi skal få, der skal gøre en forskel… ja, for med ham, da har vi alt!

Jesus, jeg vil så gerne være sammen med dig… mødes med dig… favnes af dig… elskes af dig… Du er mit liv! Mit alt! Ja, alt andet falder på plads – sammen med dig!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *