Lad os løfte blikket til det, der er større end os – til den virkelighed, som faktisk er mere virkelig end den virkelighed, vi lever i. Og nej – det er ikke ord-ævl eller sludder. To serafer råbte til hinanden: “Hellig, hellig, hellig er Hærskarers Herre, hele jorden er fuld af hans herlighed” (Es 6,3). Ja, det var som om, jeg så ordene for første gang: ‘hele jorden er fuld af hans herlighed’. Og jeg blev ved at kigge på dem. Blev ved med at tænke på, at det er den virkelighed, jeg er i. Guds herlighed er lige her. Omkring mig. Wau… Og – jeg kan bede Gud om…

“Det folk,som går rundt i mørke,skal se et strålende lys.Lyset vil skinne på alle,som lever i dødsskyggens land.”(Es 9,1. Bibelen på hverdagsdansk) Det er mig. Og det er dig. Mørke. Vinter. Udenfor. Og så rammer det os også indeni. Døden. Mørket. Skyggerne. Og lige der, stråler Guds lys på os. Guds lys lyser på dig. Du vil ikke bare forblive som en død i dødskyggens land eller i mørke i en ellers mørk verden. Guds lys vil nå dig! Kæreste Gud, her er vi lige nu – og vi takker dig, fordi du lyser på os! Fordi dit lys når os, uanset hvor mørkt mørket omkring og i os er.…

Du kan sikkert genfinde dig i denne sætning: “Alle den hjælpeløses dage er onde” (Ord 15,15). Det er rædselsfuldt at føle sig uden handlemuligheder. Lammet. Og så til hele verset: “Alle den hjælpeløses dage er onde,godt mod gør hver dag til en fest.” Jeg hæftede mig med, at modsætningen til ‘hjælpeløs’ er ‘godt mod’. Og godt mod – det handler ikke nødvendigvis om, at man selv kan – men om at man kan se, at der er en vej frem. Og her stiller Jesus op: “Jeg er vejen og sandheden og livet” (Joh 14,6). Og en af dem, der har fundet den vej, siger noget – som kan synes absurd:…

Lige til en begyndelse: Parallelisme i Ordsprogenes Bog – det er en form, som bruges igen og igen; altså at i første linje står en ting, som siges igen med lidt andre ord. På den måde uddybes vores samlede forståelse. Dette er sådan et vers: “At frygte Herren er begyndelsen til visdom,at kende den Hellige fører til forstandighed.”(Ord 9,10) At ‘frygte’ Gud handler om ærefrygt eller respekt – og den uddybes, når vi kender Gud. At kende Gud, ja, det er fyldt med kærlighed og glæde, for “Gud er kærlighed” (1 Joh 4,16). Og så til endnu et ordsprog: “Når man frygter Herren,lever man i fuld tryghed,og for børnene er…

I Jonas’ Bog finder vi tre markante historier, som understreger samme pointe: Gud hører bøn! I det første kapitel fra søfolk – der for et øjeblik siden bad til andre guder. Der var storm, og vi læser: “Søfolkene var bange og råbte om hjælp til hver sin gud” (Jon 1,5). Det hjalp ikke – heller ikke selvom de kastede lasten over bord. Lidt senere siger Jonas, at de skal kaste ham over bord, og søfolkene beder til Gud: “Ak, Herre, lad os ikke omkomme for denne mands død! Bring ikke uskyldigt blod over os! Du, Herre, har handlet efter din vilje. Så tog de Jonas og kastede ham i havet,…

Toget trillede ind på Vejle Station. Ud ad vinduet så jeg min mor. Hun ventede på mig. Det var hende, jeg skulle besøge. Jeg havde glædet mig. Og nu rørte det mit hjerte at se hende der. Trofast ventende på mig. Igennem årene er jeg kommet mange gange til Vejle Station med tog for at besøge min mor. Altid har hun været der. Før jeg kom. Trofast ventende på mig. Det rørte virkelig mit hjerte. Kærlighed. Varme. Glæde. Hendes trofasthed – min oplevelse af at have betydning for hende, og at hun er der for mig. Min far er død. Men min himmelske far lever. Og jeg kom til at…

At kunne det, jeg ikke kan. Vildt. Så store ting kan ske, når jeg møder min Skaber. For Gud skaber ud af intet. Ja, han “kalder på det, der ikke er til, så det bliver til” (Rom 4,17). Det gælder også kærligheden. Den giver Gud os – for den er der ikke, hvis ikke han giver den. “Vi elsker, fordi han elskede os først” (1 Joh 4,19). Tak, at du elsker mig, Gud! Din kærlighed skaber kærlighed i mig! “Guds kærlighed er udgydt i vore hjerter ved Helligånden” (Rom 5,5). Tak, Gud, at du fylder mit hjerte med din kærlighed, så jeg kan mærke, at jeg er elsket, og så…

Kærlighed. Hvordan er det at elske og ikke bare leve for sig selv men også for andre? Ikke altid enkelt i denne verden… pludselig er en anden så meget i centrum, at man selv forsvinder… pludselig misbruges kærligheden i en andens egoisme… Hvordan så, Gud? Gud elsker! Til det ubegribelige niveau, at han døde, fordi han elsker! Og nu kommer super-pointen om, hvad det handler om: “Han døde for alle, for at de, der lever, ikke længere skal leve for sig selv, men for ham, der døde og opstod for dem” (2 Kor 5,15). Lagde du mærke til det… Du skal ikke leve for et andet menneske – men for…

Det her vers er så stærkt! Indeholder virkelig fundamentet for Guds kærlighed til os! “Men Gud viser sin kærlighed til os, ved at Kristus døde for os, mens vi endnu var syndere” (Rom 5,8). Du skal ikke være fantastisk, god, elskelig eller noget som helst, for at Gud skal elske dig. HAN ELSKER DIG! Og du kan ikke gøre noget, som vil få ham til at elske dig hverken mere eller mindre. Hmm, næsten svært at forstå – det så ulig hvordan alt fungerer i denne verden… Jeg tror, vi må bede Gud om at vise os i vores hjerter, hvad det vil sige, at være elsket af ham! At…